– Som jeg ser det, er det et generations- og kulturopgør, der er i gang. Det betyder, at hvis man i reklamebranchen vil have de dygtigste, så er man nødt til at lytte. 

Rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Trine Nielsen, er klar i mælet, efter tredjeårs-studerende på Kreativ Kommunikation er lykkedes med at råbe hende og den øvrige DMJX-ledelse op. 

I mere end et år har de studerende efterlyst flere kvindelige undervisere. 

For selv om skolens egne optællinger viser, at der ikke er den store forskel i antallet af kvindelige og mandlige undervisere, så har de studerende oplevet, at kvinderne var alt for fraværende ved tavlerne og i censorkorpset. 

De studerendes gennembrud kom, efter unavngivne studerende begik en iøjnefaldende plakat, hvor der efterlyses ”more pussy”. 

Ønsker mere diversitet

Plakaten så dagens lys, mens hele Danmark har debatteret sexisme.

– Det var først efter den plakat blev lavet, at vi føler, at vi blev hørt, siger Emilie Haugelund Larsen, der er tredjeårs-studerende på Kreativ Kommunikation.

Emilie Haugelund Larsen har sammen med andre studerende på DMJX krævet flere kvindelige undervisere. Fotos: PR/Privat.

Hun forklarer, at det ”ikke handler om, at de undervisere vi har er dårlige.” 

– Det er de ikke. Det handler om, at vi gerne vil have mere diversitet. Det handler om, at der er mange, som savner at se kvindelige rollemodeller, siger Emilie Haugelund Larsen.

Hun fortsætter:

– Vores arbejde er at tale til alle mulige forskellige mennesker, men hvis det er den samme type, der altid laver kommunikationen, så bliver det måske ikke så indsigtsfuldt, som man kunne ønske sig. Vi synes, at vi ofte har manglet at få et kvindeligt perspektiv.

Men det handler ikke kun om flere kvinder ved tavlerne. Det er bare det konkrete krav, der har rejst sig blandt de studerende på DMJX. 

Det handler i lige så høj grad om at de unge i dag ikke gider en brovtende mandekultur. Heller ikke mændene, der også har efterlyst flere kvindelige undervisere.

Morten Kristiansen har sammen med andre studerende på DMJX krævet flere kvindelige undervisere. Fotos: Privat.

– Det er lidt som om, at hvis du skal være kvinde og succesfuld i reklamebranchen, så skal du også være en, der kan klare mosten og være en af gutterne, siger Morten Kristiansen, der går på samme hold som Emilie Haugelund Larsen. 

Så det her er også udtryk for, at I vil væk fra en Mad Men-kultur til hvad…?

– Til en mere human kultur. Det er som om, der i dag er lighedstegn mellem ambitioner og spidse albuer.

“Det er en bekymring”

Tror I på, at det er realistisk?

– Helt klart. Den generelle overbevisning er i dag, at vi skal passe på hinanden, på vores mentale helbred – og der skal være plads til folk. Så kan man håbe og bede til, at det er noget, vi også tager med os, når vi går ud af skolen og indtager vores arbejdspladser, siger Morten Kristiansen.

Emilie Haugelund Larsen forklarer, at det som kvindelig studerende kan ”være svært at se, at man har en fremtid i reklamebranchen, hvis man ikke kan få øje på kreative kvinder, der er over 40 år.”

Det rejser spørgsmål om, hvorvidt man har de samme karrieremuligheder som mænd. 

Det er en bekymring?

– I forhold til om jeg kan være mor i den her branche. Det er en bekymring. Eller om jeg bliver valgt fra på grund af for eksempel barsel. Det er også en bekymring.

Tror du ikke, at det er en bekymring, der er i alle brancher?

– Jeg tror, at den bekymring er mere udtalt i nogle brancher end i andre, siger hun. 

I et manifest, som de studerende efterfølgende har begået, skriver de, at selv om det ”er for sent at ændre statistikken, at vi på vores årgang dimitterer fra DMJX med et gennemsnit på 82 procent mandlige undervisere, vejledere og censorer i Kreativ Kommunikations egne forløb, så ved vi, at dette ikke vil gentage sig med de næste årgange. Vi er stolte af, at vi bliver den sidste årgang, der bærer denne ulighed. Stolte af at vores stemmer er blevet hørt, og at I på DMJX har taget handling og går frem som et forbillede for alle.” 

Nye tider for arbejdsgivere

Konsulentvirksomheden Deloitte gennemfører årligt den såkaldte Millennial Survey, som undersøger millennial- og Gen Z-generationens holdninger til verden, økonomi, virksomheder og trivsel.

Ifølge talentleder i Deloitte Danmark, Camilla Kruse, skal arbejdsgivere forberede sig på at blive mødt af andre krav end tidligere. Foto: PR.

Ifølge Camilla Kruse, der er partner og talentleder hos Deloitte Danmark, er der tale om generationer, som er ”både kræsne, krævende, super ambitiøse og sårbare.”

– De har hele deres liv haft meget stor indflydelse i forhold til, hvordan deres liv skal se ud og forme sig. De er ekstremt fokuserede på personlig og faglig udvikling og enormt dygtige til at italesætte og værdisætte det, siger Camilla Kruse. 

Og arbejdsgivere kan godt forberede sig på nye tider. 

Det er i hvert fald allerede erfaringen fra Deloitte, når det handler om nye, yngre medarbejdere.

– Vi har haft eksempler på helt nye talenter, der i et introprogram møder en Managing Partner. Tidligere er der blevet stillet mere taktiske spørgsmål. Nu spørges der ind til vores CO2-udslip. Vi har også eksempler på, at unge forklarer, at det ødelægger deres personlige CO2-regnskab, hvis de skal flyve til Italien for at arbejde. Så vi har at gøre med en generation, der virkelig udfordrer. Det er super fedt, siger Camilla Kruse.

Stemmer med fødderne

Hun forklarer, at man hos Deloitte også prøver at geare sig til, at ”der kommer medarbejdere og siger, at de ikke vil arbejde for den og den virksomhed.” 

– De stemmer med fødderne både i forhold til forbrug og arbejdspladser. Vi kan også se en stigende efterspørgsel på at være på projekter, som gør en forskel. Enten lokalt eller ude i verden. Det handler om, at de vil lave noget, som gør en forskel. Det er ekstremt tydeligt, siger Camilla Kruse, der fortsætter:

– De stiller krav til os som arbejdsgivere og dem selv. Tidligere var det nærmest uhørt, hvis unge ville arbejde på nedsat tid. Men de unge i dag skubber til mange agendaer, og de tænker lige muligheder for alle.

" Vi har at gøre med en generation, der virkelig udfordrer. Det er super fedt.
Camilla Kruse | partner og talentleder | Deloitte Danmark

Camilla Kruse giver et eksempel:

– For nogle år siden lavede vi et program, der havde til formål i højere grad at fastholde kvinder, efter de havde fået deres første barn. Men det viste sig også ret hurtigt, at de unge mænd også stod i kø for at få noget lignende. Både fordi de gerne ville være der for deres familier, men også fordi det ikke gav mening at lave noget, der kun var rettet mod ét køn, siger hun.

Men samtidig med at de unge stiller nye krav til sig selv og deres arbejdsgiver, så er de også usikre.

– Der er et stort behov for anderkendelse og stor efterspørgsel på sparring og ledelse, siger Camilla Kruse.

Vedholdende og stædige

DMJX-rektor Trine Nielsen kalder de unges kamp for et generationsopgør og et eksempel på, at også fremtidens kreative har andre forventninger til både uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere end tidligere generationer.

Artikler fortsætter under billedet.

DMJX-rektor Trine Nielsen mener, at der er et generationsopgør i gang. Foto: PR.

De har efterlyst de her tiltag længe. Hvorfor skulle der er en #metoo-bølge til, før der skete noget?

– Vi har faktisk arbejdet på det igennem det sidste år, men #metoo-bølgen har aktualiseret det yderligere. I branchen, hvor vi rekrutterer undervisere fra, er der også ubalance, fordi der er flere mænd end kvinder på de kreative poster. Så det er en del af forklaringen, siger Trine Nielsen. 

En anden forklaring kan være, at I ikke har haft nok fokus på det?

– Det er også en del af det, siger hun.

Hvad er det konkret, I har lovet, at der vil ske fremadrettet?

– Vi har lovet at se på kønsbalancen, så vi får en mere lige fordeling mellem mænd og kvinder af undervisere og censorer. Det andet er, at de efterlyser kvindelige rolle-modeller, som de kan spejle sig i. Der ligger et arbejde i at få fortalt de gode historier og få vist, at der er en vej frem. For mig handler det også om, at de her spørgsmål også kommer på agendaen i branchen, så vi over tid får skabt noget kulturforandring, siger Trine Nielsen.

Hvad har overrasket dig?

– Den kraft det er kommet med. De unge er meget vedholdende og stædige. Og de ser, at det er nu, at det skal ske. Jeg er imponeret over dem, og jeg synes, at de er seje. De står på mål for sig selv, det de tror på og deres tilgang til deres arbejde er, at det skal give mening. Tag Verdensmålene. De lever dem, mens vi andre tager en nål i reverset ind i mellem, siger Trine Nielsen.