Der er faktisk områder, som er fritaget for EU’s udbudsregler for offentligt forbrug. Eksempelvis advokater og godstransport på jernbane.
Så hvorfor ikke også reklamebudgetter, som indiskutabelt er meget mere immaterielt end ”godstransport på jernbane” og helt sikkert kan sidestilles med en serviceydelse som
advokatvirksomhed?
Det spørgsmål findes der næppe noget klart svar på og advokat Morten Kofmann, partner i Kromann Reumert påstår da heller ikke, at han kan give det.
– Udgangspunktet er, at alle kontrakter skal i udbud, men derfra gælder en række undtagelser, som er f.eks. teknisk eller historisk begrundet. Et bud på, hvorfor ”godstransport på jernbane” er fritaget kan være, at det er et område, der typisk er håndteret af en enkelt aktør, og så giver det jo ikke megen mening med tvungne licitationer, siger han og fastslår, at der næppe er m eget grund til at bruge energi på at forsøge at få ændret reglerne for reklamebudgetterne, selvom han er enig i, at der kan være mange gode grunde til at sidestille dem med f.eks. advokatvirksomhed.
– Det er såkaldte Bilag A og Bilag B lister, der afgør, hvilken type ydelser, der er omfattet af licitationskravet, og grundlaget for disse lister er et imponerende værk, hvor samtlige ydelser er forsynet med et såkaldt CPC-nummer – spørg mig ikke hvad det står for – og fordelt i hovedgrupper med tilhørende omfangsrige undergrupper. Der er tale om et meget omfattende arbejde, der blev færdiggjort først i 90’erne, og det er kun i Kommissionen, man vil kunne tage stilling til eventuelle ændringer. Men her er man ret hårdhudede, og derfor tror jeg, det vil være en ørkenvandring at forsøge at få ændret reglerne. Jeg tror, man kan bruge sine ressourcer bedre på andre ting, siger Morten Kofmann.
Han fremhæver desuden, at reglerne ikke er mere rigoristiske end, at der er mange muligheder for at tilrettelægge et udbud i f orhold til de behov, man har, og de forhold, der gælder på det marked, man opererer på.
– Helt grundlæggende sigter reglerne på, at man bliver tvunget til at gøre offentligt indkøb gennemsigtigt og offentligt for at hæmme usaglig favorisering – både i det små og f.eks. nationalt. Heller ikke Bilag B listerne, der umiddelbart er fritaget for licitationsreglerne, er uden regler. Her skal man fortsat offentliggøre indgåelse af kontrakter, således at der transparens i de valg, der er truffet, siger Morten Kofmann.

I en større sags tjeneste

Han erkender, at der kan være uhensigtsmæssige effekter af reglerne. Som f.eks. hvis DSB har et godt samarbejde med et reklamebureau, der har skabt en succesrig kampagne, som man ønsker at fortsætte med, så skal kontrakten alligevel i udbud, fordi den er 3-4 år gammel.
– Men i forhold til det makroøkonomiske perspektiv bliver sådan et eksempel en detalje. Det offentlige indkøb i EU er så astronomisk et beløb, at der er tale om meget store gevinster, hvis man kan effekti visere det med bare få procent. Og reglerne virker. Efter nogle års modstand har de fleste vænnet sig til at bruge dem, og effekten har været positiv, siger Morten Kofmann.
Hvis der på et tidspunkt skulle blive åbnet for ”Pandoras æske”, fordi der efterhånden er en række områder, hvor markedsvilkårene er ændret i forhold til for 15-20 år siden – som f.eks. ”godstransport på jernbane” – så kan man selvfølgelig forsøge at få flyttet reklamebudgetter over på Bilag B listen. Det ville nu nok snarere gå den anden vej, således at advokatvirksomhed skal i udbud. Men indtil videre er der ikke meget andet at gøre end at leve med reglerne. I hvert fald hvis man spørger Morten Kofmann.