Det ny årtusinds forbrugerlivsstil er også en udfordring for miljøaktivisterne i Greenpeace. Folk vil ikke formanes, budskabet skal i mange medier og problemerne er i dag anderledes komplekse end i 80’erne. Så kommunikationen er tilsat bl.a. humor.
– I 80’erne skulle der bare et par gode mediebilleder til. Dengang nåede vi stort set alle danskere, bare vi ramte Radioavisen og TV-Avisen. Problemerne var måske også mindre komplekse og mere nære. Det var eks. til at føle på, når der blev dumpet radioaktivt affald i Nordsøen, siger Jan Søndergård, der er politisk rådgiver og programchef i Greenpeace Danmark.
Han mener, at det var nemmere for Greenpeace at brænde igennem i 1980’erne.
– I dag skal vi spille på flere strenge, leve op til andre krav og forstå, hvor og hvordan folk får deres information. Det er blevet sværere at komme i medierne. Der er mange flere medier end tidligere, så vi skal have vort budskab i rigtig mange medier, for overhovedet at nå de mange mennesker.
– Vi arbejder ud fra samme motivering og de samme principper som tidligere. Der er bare kommet et nyt ben til i den måde, vi kommunikerer og arbejder på. Tilbage i 80’erne sagde vi meget ”stop”, ”lad være” og ”hold op”. I 90’erne blev vi nødt til også at fokusere på løsninger og indgik partnerskaber, hvor vi hjalp med at udvikle eks. biler, der kører længere på literen, fortsætter han.
Tiden er dog ikke løbet fra de højtråbende protester, understreger han.
– Det er en fejlvurdering af tro, at de klassiske protestaktioner som kommunikationsredskab er færdige. Jeg tror personligt ikke på, at vi har set den sidste gummibåd, fortsætter han.
Læs hele historien i den trykte version at Markedsføring, som udkommer i morgen onsdag d. 26 marts.
sd