Det skorter ikke på nuller foran kommaet, når grønlandske virksomheder trækker hætten af spritpennen og udskriver checks i pressefoto-egnet format til velgørende formål. Landets erhvervsliv har en lang tradition for at donere penge til mange gode formål. Men nu skal der mere til end nuller foran kommaet. Nu skal der handles.
Det sker gennem den ny organisation CSR Greenland. Netværket er den første af sin art i Grønland og oplevede allerede inden sin officielle fødsel bred interesse fra små og store virksomheder, politikere og NGO’er. I netværket vil virksomheder finde sparring, inspiration og praktisk hjælp til deres igangværende eller kommende arbejde med samfundsansvar.
– Grønland står over for sociale og kompetencemæssige udfordringer, som det offentlige ikke kan løfte alene. Forandring kommer ikke fra lovgivning alene. Der er behov for holdningsændringer og for, at hvert enkelt individ bliver sig sit ansvar bevidst. Det er en tung proces, så der er brug for alle hænder, forklarer Martin Kviesgaard, der er næstformand for CSR Greenland og direktør i Grønlandsbanken.
– Det offentlige kan kun komme med en del af løsningen på problemerne. Desuden står Grønland i en situation, hvor stadig flere internationale virksomheder kommer ind i landet. De kommer med krav til virksomhedernes CSR-indsats. Det skal vi forholde os til, hvis vi vil være underleverandører, forklarer Anne Mette Christiansen. Hun er netværkets sekretariatsleder og arbejder med CSR på topplan i Danmark, Grønland og internationalt.
Tættere på problemerne
Har Grønlands erhvervsliv et særligt ansvar sammenlignet med virksomheder i andre samfund?
– Virksomhederne gør ikke det her for gloriens skyld. De gør det, fordi de er en del af et lille samfund. Så erhvervslivet heroppe har et særligt ansvar. Grønlands problemer adskiller sig ikke fra andre landes sociale problemer, men samfundets størrelse gør, at virkeligheden er meget tættere på heroppe, forklarer Henrik Leth, netværkets formand og direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening.
Hvad kan netværket, som de enkelte virksomheder ikke kan selv?
– CSR Greenland skal først og fremmest være med til at løfte virksomhedernes viden og kompetence inden for CSR. Det er vigtigt, hvis vi skal have noget ud af indsatsen. Der er masser af CSR-arbejde, der ikke rigtig giver værdi for hverken virksomhed eller samfund. Det er spild af tid og ressourcer, svarer Anne Mette Christiansen.
Betyder det et farvel til filantropi?
– Nej. Sponsorater og donationer er selvfølgelig gode til at støtte en konkret sag, men virksomhederne kan gøre meget mere end ”bare” at skrive en check ud. Hvis virksomhederne bruger nogle af deres kernekompetencer til at fremme en bestemt sag, så batter det langt mere. Måske virksomheden kan hjælpe med markedsføring, økonomistyring, projektstyring, PR eller lignende og dermed sikre, at et frivilligt projekt når meget længere ud og har meget større gennemslagskraft. Dét gør for alvor en forskel for en god sag. Hvis virksomhederne også formår at motivere deres medarbejdere i forhold til en god sag, så sker der virkelig noget, slutter hun.
Grønlands socialminister (medlem af Naalakkersuisut, red.), Maliina Abelsen, har svært at få armene ned. Hun ønsker, at ”det skal blive moderne at tage et kollektivt medansvar for samfundets problemer”.
– Hvis noget ikke fungerer, så er det alles problem, siger hun.
Kan det være rigtigt, at erhvervslivet så at sige skal løse det offentliges problemer og gøre politikernes arbejde?
– CSR er ikke, at virksomhederne overtager politikernes job. Vi har alle et ansvar. Jeg kan kun fremsætte lovkrav for så og så meget. Men jeg kan ikke lovgive, at børn skal lave deres lektier hver dag, eller at de skal have varmt tøj på. Det er et holdningsspørgsmål, som vi alle skal tage del i, svarer hun.
CSR Greenland er undfanget og udviklet af Grønlandsbanken, Air Greenland, Royal Arctic Line, Grønlands Arbejdsgiverforening og Kompetencekompagniet. Læs mere på
www.csr.gl.