Den 14. december trådte en ny lovgivning i kraft, så alle danske internetmedier og webbutikker nu skal have ”et samtykke” før de lægger en digital sladrehank, eller cookie, på det apparat (pc, tablet, mobiltelefon), hvorfra en besøgende kommer.
Direktivet skulle egentlig være implementeret i dansk lovgivning d. 25. maj i år, men Danmark og andre EU-lande valgte at udskyde dette på grund af en masse høringssvar og – ikke mindst – en intens diskussion af, hvad det uklare direktiv egentlig kunne og skulle få af praktisk betydning.
Nu er cookielovgivningen efter en masse måneders samtaler altså gældende, men hvilke regler, der faktisk gælder i praksis, er vist det, man må kalde et åbent spørgsmål. Sådan lyder vurderingen bl.a. fra Frederik Jespersen, der er Interactive Performance Manager hos mediabureauet IUM.
Uklare regler
– Der er ikke en konkret guideline for, hvordan man som websideejer skal efterleve reglerne. Brugeren skal have mulighed for at give, og tilbagekalde, accept til cookies, men der er ikke nogen konkrete regler for, hvordan et sådan samtykke skal indhentes, siger han.
Derfor er det fortsat uklart, om en bruger (når han skal acceptere en cookie på et website), skal afkrydse i en boks på hjemmesiden, klikke på en knap, eller udfylde en formular?
Eller måske er det nok, at der skiltes på websitet med, hvilke cookies der lagres på brugerens computer, hvad de bruges til, og hvordan de slettes?
– Vi mangler med andre ord helt konkrete retningslinjer for, hvorledes loven skal implementeres i praksis, siger Frederik Jespersen.
Et problem i Europa
En løsning kunne være den
mærkningsordning, som Foreningen af Danske Interactive Medier – FDIM – støtter, hvor brugerne hurtigt kan danne sig et overblik over hvilke cookies, der lagres på computeren og hvorledes de bliver brugt.
Den løsning er udformet på baggrund af de nye regler, der skyldes en bekendtgørelse, som er født ud af et EU-direktiv.
Derfor er der også stor forskel på, hvordan reglerne fortolkes i Danmark og andre EU-lande, hvilket risikerer at stille danske onlinevirksomheder dårligere end deres udenlandske konkurrenter, mener FDIM.
Det er især et problem, fordi store udenlandske konkurrenter kan være etableret i lande med lempeligere fortolkning af reglerne og dermed konkurrerer med danske virksomheder på ulige vilkår.
FDIM tager derfor kontakt til myndighederne for at sikre at danske medier har samme spilleregler som udenlandske aktører på det danske marked.
– Vi har bedt myndighederne om at sikre at danske medier og virksomheder ikke bliver underlagt strammere regler, end hvad der gælder i andre EU-lande. Der er benhård konkurrence på det danske onlinemarked mellem danske og udenlandske virksomheder. Derfor er det vigtigt, at reglerne er ens for alle, udtaler Morten Helveg Petersen, direktør i FDIM.