I en årrække som chef for et PR- og reklamebureau har jeg mødt en tsunami af informationschefer, marketingchefer, direktører og foreningsformænd i alverdens interesseorganisationer. Som små knuder på samfundets hundesnor har de alle skullet fremme en politisk holdning, varetage en snæver særinteresse, påvirke samfundet i en given retning eller skabe opmærksomhed om en konkret sag. Jeg har mødt dem, når de skulle omsætte endeløse generalforsamlinger, landsråd og repræsentantskabsmøder til kampagner i kød, blod, printannoncer og TV.
Og I guuuder, hvor har vi i dette land mange foreninger, organisationer og bevægelser – alle med bestyrelser, formænd, medlemmer, forretningsordener, udvalg, komitéer og generalforsamlinger. Alle med indædt trang til at generere offentlig debat og nyde et øjebliks solskin i mediehavet og det øvrige nyhedsbombardement. Alle er de professionelle meningsmagere i ét stort saloon-slagsmål….
Læs resten af blogindlægget her.