For tiden vinder rollen som en-personers-marketing frem på virksomhedssiden frem i marketing.
Det er en rolle, hvor skal som marketing-blæksprutte ofte skal være mestre alt fra Google Ads, kunne lægge den rette brandstrategi, eksekvere kampagner og taktiske budskaber – alt imens man selv skriver copy og står for SoMe.
I den nye episode af Indsigten, fortæller Hanne Damsgaard, der er kommunikations- og marketingchef i Altana A/S, om hendes skifte fra bureaubranchen, og en rolle som Brand Manager på TV 2 og TV 2 Zulu, til at blive et one-woman marketing-band i en altanvirksomhed i Ringsted.
Det var noget af et sceneskift og en markant omvæltning at skifte fra en marketingtilværelse i København med masser af kolleger, til pludselig at skulle stå for alting selv i en lille virksomhed i Ringsted på Midtsjælland, fortæller Hanne Damsgaard i Indsigten, der blev optaget live foran et publikum til Markedsføringsdagen på Erhvervsakademi Aarhus torsdag i sidste uge.
Hanne Damsgaard har i dag været i Altana, hvor hendes primære fokus har været differentiering, og står bag skiftet til sloganet ”De vildeste altannørder,” i halvandet år. I Indsigten deler hun sine vigtigste råd og learnings til at få succes som one woman marketing-band.
Du kan høre hendes erfaringer og råd i nye episode af Indsigten, som du kan finde hos Apple Podcast, Podimo og Spotify. Du kan også høre podcasten i playeren nederst i artiklen.
Hvis du har gode idéer til andre emner, du synes bør tages op i Indsigten, kan du skrive til Emil Nørlund på en@markedsforing.dk eller på redaktion@markedsforing.dk. Skriv INDSIGTEN i emnefeltet.