Lyd er den første sans, et nyfødt barn aktiverer. Grinet er sandsynligvis også den sidste lyd, vi hører til arvingerne, når de sømmer kisten til. Lyd er kommet for at blive, og en af dem, der har gjort lyd til en levevej, er Karsten Kjems fra Sonic Branding. Fra at have sat lyd til sin første kunde, Parcelhusmæglen i Greve, der i 2004 kørte rundt med en bus og solgte sine evner og andres huse, driver Kjems i dag et af Nordens hotteste lyd-bureauer med syv ansatte.
Og han og medarbejderne fejrer virksomhedens fem års fødselsdag den 18. juni med et smil på læben groft sagt ud fra mottoet: ”Alt og alle har en lyd, men de fleste negligerer potentialet.” Det kan der være noget om, men er lyd i virkeligheden ikke blot et spin-off på et overskudssamfund, hvor alle lever af at klippe hinanden?
− Langt fra, endda meget langt fra, siger fødselaren. ”Du ville da ikke drømme om at sende en spillefilm på gaden uden lyd, vel? Hvorfor vil du så ikke tage bevidst stilling til, hvilken lyd, der møder dine kunder, når du kommunikerer med dem via en tv-reklame, der koster måske 2-3 millioner kroner?”
Karsten Kjems har en pointe. BMW og andre bilfabrikanter har i årevis spekuleret i udviklingen af den rette lyd, når man lukker bildøren. Coca-Cola har endda udnævnt en Sound Brand Manager, så bevidstheden om sammenhængen mellem lyd og brand er kommet for at blive.
− Det er en kendsgerning, at hvis vinhandlere spiller klassisk musik, sælger han dyrere vine. Sammenhængen er dokumenteret, ikke gætværk pakket ind i varm luft. Og senest har Sonic Branding i samarbejde med DELTA SenseLab udviklet en metode, til at måle på lydens følelsesmæssige effekt. Det er også en kendsgerning, som Huset Markedsføring selv fremførte under seneste Markedsføring to Go-arrangement, at en tredjedel af tv-reklamerne høres − de ses ikke, fortsætter Karsten Kjems.
Men lever vi ikke i et overkommunikeret samfund? Vi tæppebombes af information, og ofte er lyden et helvede.
− Det er jeg fuldstændig enig i. Det moderne menneske er bange for stilhed. Musak hænger som en rædselsfuld dyne over mange indkøbscentre. Men det er blot endnu et argument for at tage lyd alvorligt. Tænk på, hvor mange ventetoner vi udsættes for. Jeg kunne ikke drømme om at argumentere for mere lyd. Det eneste, jeg beder virksomheder overveje, er, hvordan vi skaber målrettet lyd. Lyd der understøtter deres salg og brand i øvrigt.
I har udviklet forretningen konstant i fem år. Hvem køber ind hos jer?
− Det gør Beredskabsstyrelsen eksempelvis. Tænk på, hvordan de håndterer opkald, når Køge oversvømmes, når andre katastrofer lurer som f.eks. op til topmødet i København. Folk hænger i telefonerne, og det dur ikke, hvis lyden er generende for Beredskabsstyrelsens budskab: Og det er vel bl.a. at mane til besindighed og ro.
− Vi har udviklet al lyden for Vestas, der rulles ud i godt og vel 60 lande. Lige fra telefonerne til web-tjenesterne og til lanceringen af nye møller. Opgaven for Vestas er den mest omfattende, vi har håndteret, fordi Vestas’ corporate brand, de enkelte produkter og de mange platforme skal tænkes ind i projektet. Nu er Vestas en stor international virksomhed, men mange danske virksomheder vil få fordel af den samme strategi.
Man skal have en gedign størrelse for at tænke lyd-branding?
− Ikke nødvendigvis. Vi indleder naturligvis med et møde, hvor vi forsøger at indkredse den grundlæggende lydprofil for virksomheden. Det kan være, at vi når frem til, at her er ikke noget at hente for virksomheden, og så siger vi da pænt tak for mødet. Men enhver virksomhed bruger lyd på flere platforme: Til tv-reklamer, instore, telefonerne og til mobile enheder. Mange afvikler konferencer, hvor præsentationer understøttes af lyd. Måske sponserer man events, afvikler messer, hvilket man måske bager op til via radio-spots. Lyden er der, uanset hvad medarbejderne siger og tror. Det er bare ofte it-manden, der har tjek på lyden på hjemmesiden, reklamebureauet der har ansvaret for reklamelyden, marketingchefen tænker instore og promotion. Ofte er det helhenden, man glemmer i farten. Jeg er stensikker på, at en velgennemtænkt lyd-profil understøtter salget, og det kan vi bevise.
Nu har SAS lige lanceret en tv-reklame med Tina Dickow. Hun synger selv, lyden er hendes, og hvad er det egentlig for noget, SAS har gang i her?
− Et rigtig, rigtig godt spørgsmål. Ser vi helt nøgternt på den reklame er spørgsmålet jo, om det er en reklame for Tina Dickow? Eller for SAS? Eller begge dele. Her skal man være særdeles bevidst om, hvad man gør. Jeg spurgte engang TV2, om bandet ville medvirke i lyd-branding, men Steffen Brandt fortalte mig, at lige netop af den grund, du anfører, vil de ikke stille op til den slags. Ikke at der er noget galt i at bruge en kendt musiker, skuespiller eller lignende til lyd-branding, men man skal vide, hvad man gør, og hvorfor?
Sonic Branding har netop udviklet en løsning til Danske Spil. Og Q8 har også bestilt en løsning, vi endnu ikke må løfte sløret for. Tilbage står tesen om at lyd er et aktiv, når virksomheder kommunikerer. Og så er Karsten Kjems i øvrigt ”slået til ridder” i den forstand, at han nu er en del af pensum for CBS’ studerende. Lyd er kommet for at blive, den skal bare tænkes ind i al kommunikation til markedet.