Der findes ikke den private eller arbejdsmæssige situation, som efterhånden ikke kan være med til at udløse stress, og ud fra de mange avisartikler virker det som om, at stress nærmest er blevet en kronisk tilstand hos os danskere – eller i hvert fald en etikette vi hiver frem, når vi skal beskrive os selv og vores (manglende) velbefindende.
Hvis vi ikke er syge, kan vi i det mindste sige, at vi er stressede.
Det mest iøjnefaldende ved mange af de beskrivelser af stress-udløsende situationer, som jeg med interesse har læst mig vej igennem i løbet af sommeren er, at det næsten altid er udefrakommende belastninger, der skal håndteres.
Og derfor har aviserne været fyldt med gode råd til, hvordan den stakkels stressede person kan tackle diverse opgaver bedre. Alt fra en dårlig chef til en fyldt indbakke med e-mails efter ferien, er blevet taget under grundig behandling.
Slip tankerne fri
Nu står vi så alle på kanten af endnu et stressende arbejdsafsnit i kalenderen, og derfor bliver jeg nødt til at lægge de marketingmæssige og kommercielle holdninger på hylden et øjeblik for at give mit bud på et mindre stressfyldt liv.
Sommerferien er det tiltrængte åndehul i arbejdsåret, hvor vi bedst kan skaffe os den fornødne ro til at få det overblik, der er nødvendigt for at kunne se klart fremad og dermed lægge de rigtige strategier og planer for resten af året – og måske også for første halvdel af næste år.
Det er her, vi kan lade tankerne slippe fri fra dag til dag opgaverne, så vi får luft til at vurdere både truslerne og mulighederne bedre og mere nøgternt, end vi kan, når vi i løbet af året har næsen dybt begravet i sporet frem mod de mål eller opgaver, som blev lagt fast ved årets start.
Derfor kommer vi tilbage fra sommerferien, og det er uanset, om vi er medarbejdere eller chefer, med fornyede kræfter og med genvundet humør. Og det er jo et godt udgangspunkt, men et udgangspunkt, som kunne være meget bedre, hvis vi ikke kun nøjedes med at se fremad, men også var bevidste om at kigge bagud.
Der er ikke noget banebrydende nyt i dette, for det var Søren Kierkegaard, der formulerede denne indsigt helt præcist med ordene: Livet leves forlæns, men forstås baglæns. Spørgsmålet er bare, om vi får forstået noget – eller om vi her efter sommerferien fortsætter i fuld fart fremad halvvejs famlende i blinde.
Når man hæver sig op i helikopter-perspektivet for at se bagud, er det vigtigt at få set på både det gode og det dårlige – og her vil jeg anbefale, at du starter med at se på det gode.
For uanset hvordan den arbejdsmæssige situation ser ud, så vil der altid være masser af gode oplevelser, som du kan tage med dig, situationer hvor du nåede mere, end du selv eller andre troede muligt, fik vendt tingene rundt til det bedre, hjalp en kollega, traf rigtige beslutninger, fik ros eller gav ros.
At tænke sådanne situationer igennem svarer til at give sig selv et stort velfortjent klap på skulderen – man kan faktisk blive helt glad og rolig af det.
Ikke-handlingerne
Således fyldt op af den ro og de gode, positive følelser, som du netop har foræret dig selv, er det tid til at se på det, som du skulle have gjort anderledes, altså: Hvilke fejl har du begået?
Som udgangspunkt begår vi jo aldrig fejl – og da slet ikke de stress-ramte, som jo ofte arbejder utroligt hårdt – men der er faktisk to typer af fejl, som du bør lede efter, når du kigger tilbage: De fejl du begik, og de fejl du begik ved ikke at foretage dig noget.
Den første kategori er nem. Du vil sikkert let kunne huske situationer, hvor du traf en forkert beslutning, handlede forkert, prioriterede forkert, og disse situationer er naturligvis vigtige at forstå for at kunne tage ved lære af dem.
Men det er den anden kategori, der er den svære. Det er alle de usynlige situationer, hvor du bare arbejdede hårdere og hårdere for at nå målene i stedet for at arbejde smartere. Det er situationerne, hvor du f.eks. kiggede bort, tøvede eller undlod at gribe ind og dermed passivt accepterede tingenes tilstand.
Den egentlige kim til forbedring ligger alle de steder, hvor du mere eller mindre ubevidst veg bort fra at handle anderledes, end du plejer, selvom du godt vidste, at det var påkrævet.
Det var altså de situationer, hvor du uden at ville det, uforvarende kom til at passe ind i en af definitionerne på dumhed: At gentage den samme handling igen og igen i troen på, at udfaldet bliver anderledes.
Jeg ved, at det er hårdt sagt, men sagen er, at vi i stressmæssig henseende straffes langt hårdere for vores ikke-handlinger, end vi belønnes for alt det, vi gør. Og derfor er stress i mine øjne ofte et resultat af fejl, vi selv begår – og ikke af ydre påvirkninger og omstændigheder – og det er fejl, som vi vel at mærke kun selv kan få øje på ved at se os grundigt tilbage.
Jeg håber, at du har fået ladet godt op i sommerferien – og at du ikke bare kommer tilbage med fornyet energi til at begå de samme fejltagelser endnu engang. Og hvis du endnu ikke har fået kigget dig tilbage og fået øje på dine fejl, så kan det heldigvis nås endnu.
Velkommen tilbage.