Ved Fingerspitz’ Inspiratorium om fødevarer gav Professor Søren Askegaard fra Syddansk Universitet, direktør og ejer Jacob Grønlykke fra Løgismose og kokken Claus Holm fra Sans og Samling hver deres bud på, hvordan verden set med fødevarebriller ser ud ved indgangen til 2011.
Blandt de mange interessante input og betragtninger sprang især diskrepansen mellem verdensklasse-restauranter og –kokke, og danskernes generelle madkultur i øjnene. Mens restauranterne og topkokkene i den grad har sat Danmark på det gastronomiske verdenskort, er forbrugernes, handelens og producenternes forståelse for og kærlighed til råvarerne og tilberedningen af disse på et lavt niveau.
Det lave niveau er dels drevet af den koncentrerede detailhandels fokus på prisen, dels forbrugernes manglende tid, lyst og evne til at lave mad, og dels producenternes manglende holdning til og viden om de produkter, de fremstiller.
Når stjernekokkene samtidig har ubesværet adgang til de bedste råvarer og aldrig sætter deres ben i supermarkederne, hvor de kunne møde hr. og fru Danmark, betyder det, at stjernekokkene og Michelin-restauranterne og forbrugerne kommer til at leve i hver deres verden. Kokkene har fokus på råvarerne og kærligheden til maden, mens forbrugerne generation efter generation mister den basale viden om disse ting.
Mediestjerner
Kokkene er blevet til mediestjerner på niveau med rockmusikere, og forbrugerne slubrer ivrigt fjernsynets madprogrammer i sig. Så der burde vel være en afsmitning fra kokkenes ekvilibristiske jongleren i køkkenet til forbrugernes madinteresse?
Tilsyneladende ikke, for tv-kokkene bliver en slags madporno, bl.a. fordi de ingredienser, de anvender, ikke er tilgængelige for fru Jensen, når hun haster gennem supermarkedet. Derfor bliver madprogrammerne til ren underholdning, og sådan noget har det med at følge nogle tidsstrømninger. Vi blev trætte af Huset på Christianshavn, Hopla og Lykkehjulet. Hvad sker der, når vi bliver trætte af madprogrammerne?
Måske er kokkeboblen den næste boble, der brister? It-boblen og grådighedsboblen brast, fordi der ikke var værdier bag de flotte ord. Det samme vil man kunne sige, når kokkeboblen brister, for værdierne fra kokkene og restauranterne har ikke forplantet sig til den danske husmor m/k – eller til handelen eller industrien. Der er ganske enkelt ingen interaktion mellem leddene, og derfor forankres Danmarks gourmet-status i restaurationsverdenen ikke i den brede danske befolkning. Det kan godt være, vi interesserer os mere for det nordiske køkken (hvad det så end er?), økologi og nærhed, men hvis vi ikke har den basale forståelse for, hvad kvalitet er, kan det være lige meget. 
Friskhed & kvalitet
Står det nu også så galt til? En ny EU-undersøgelse viser, at danskerne især bekymrer sig om friskhed, kvalitet og dyrevelfærd. Men en vurdering er aldrig bedre end det grundlag, den vurderes på. Så hvor er vi på vej hen?
Kan vi opdrage forbrugerne til at interessere sig mere for mad? Det kan naturligvis ske gennem børnene – men det tager så 20 år. Kan vi påvirke handelen til at interessere sig for andet end pris? Kan vi få producenterne til at have en mission, der ligger ud over indtjening? Og kan vi få kokkene til at orientere sig i retning mod almindelige mennesker? Eller skal vi lade boblen briste?
Tak til Askegaard, Grønlykke og Holm for at have inspireret til denne lille udgydelse.