KLUMME: Den megen hype omkring disruption kommer os alle til gode. Den har skabt en enorm politisk bevågenhed omkring at skabe forandringer gennem teknologi, ligesom mange topledere har sat digitalisering øverst i strategien.

Hvis det er hype, der skal til for at skabe en fælles grundforståelse i samfundet af, at vores verden bliver mere og mere digital, og at der ligger et stor samfundsmæssigt og forretningsmæssigt potentiale i ny teknologi, så kan jeg leve med hypen.

Jeg er mere optaget af, hvordan vi omsætter disruption-hypen i praksis. For uanset om man er til hype eller ej, har fastholdelse af status quo aldrig været en særlig god forretningsstrategi.

Det går for hurtigt?

Hypen har dog et overdrevet fokus på, at alt går så hurtigt, at vi umuligt kan følge med. Og det er en skam, for det gør os magtesløse og frygtsomme.

Mennesker har i flere århundreder sagt, at ”nu går det for stærkt!”. Men mange af teknologierne, som i disse år bliver allemandseje, har været længe undervejs.

Ordet robot kan føres tilbage til et tjekkisk skuespil fra 1920, selvom det sandsynligvis har eksisteret tidligere. Den første menneskelignende robot blev vist frem i 1928 i London.

Virtual reality opstod som begreb i 1938. Kunstig intelligens som begreb kan blandt andet tilskrives Alan Turing, der i 1950 stillede spørgsmålet: ”Kan maskiner tænke?”

I 1956 blev kunstig intelligens grundlagt som akademisk disciplin. Det første IoT-produkt opstod i 1982 og den første 3D-printer i 1984.

Vi skal ikke vente

Betyder det så, at vi ingenting skal gøre? Nej, tværtimod. Ifølge Henrik Schärfe, direktør i Autonomous og bannerfører for førerløse biler i Danmark, har vi de seneste 25 år oplevet fem procent af det samlede digitaliseringspotentiale.

De næste 25 år byder på de sidste 95 procent. Vi skal ikke vente på, at nogen kommer og fortæller os, hvad vi skal gøre. Vi ved godt, hvad der skal til. Hvis man føler sig løbet over ende, er det fordi, man har sovet i timen.

Med en smule årvågenhed kan vi få en ret klar idé om, hvor udviklingen er på vej hen. Følger man med i, hvad der sker på den teknologiske front, er der knap så meget, der kommer bag på én.

Spild ikke tiden

Vi kan altså godt sænke skuldrene og trække vejret roligt. Vi kan godt nå det. Men samtidig skal vi ikke spilde tiden.

Vi har haft den første bølge af disruption-hype og er godt på vej inde i den anden bølge, hvor vi kan blive konkrete og tage handling. Det er også her, hvor vi kan tale om disruption som en af flere mulige veje.

En anden vej er at forbedre sit eksisterende produkt og service gennem fx kunstig intelligens, ved at søge nye markeder, gøre produktet billigere eller mere nichepræget. Nogle søger tilbage til rødderne, som fx LEGO, mens andre skal genopfinde sig selv.

Man kan nemt fare vild i de mange muligheder, som teknologien falbyder. Her kan jeg anbefale at følge tre perspektiver, som uanset hvad fremtiden bringer, vil være relevante.

Det første er at holde fokus på kunden eller brugeren. Hvordan kan vi berige deres hverdag? Hvilke produkter og services kan vi så tilbyde? Her kan man se på, hvordan ens forretning indgår i den digitale økonomi.

Der er en række forretningsmodeller – fra platformsøkonomi, abonnementer til webshop og IoT-produkter. Pointen er, at enhver virksomhed bliver digital i større eller mindre omfang.

Vi har brug for alt

Det næste perspektiv er indhold – eller content, om du vil. Igen handler det om at berige brugerne – enten gennem viden, underholdning, tips og tricks eller et godt og relevant tilbud.

Det gælder uanset platform – fysisk versus online – og om der er tale om owned, earned eller paid media.

Det tredje perspektiv er data. Det er ikke længere ”follow the money” som mantra, men ”follow the data”. Hvilke data kan vi indsamle, og hvordan kan vi bruge disse til at skabe bedre brugeroplevelser og større indtjening?

Så giv den gas med omnichannel, content marketing, sociale medier, dashboards, kunstig intelligens, innovation, brugerinvolvering og disruption. Vi får brug for det hele, lidt til og meget mere.

Fakta

• En fremragende hands-on indføring i en kompleks problemstilling.