Klumme: Søndagen her i Cannes startede med dårlige nyheder. Der var desværre ingen danske kampagner, som blev nomineret i Direct-kategorien. Det er selvfølgelig skuffende – også for os i Post Danmark, som jo har sponsoreret entry-fee for 5 kreative kampagner fra DM-Dagen.
For mig at se, er det et klart tegn på, at vi opfatter Direct på en lidt anden måde, end man gør her ved festivalen i Cannes. Selvom vi i udvælgelsen af de fem kampagner, vi sponsorerede, lagde høj vægt på kreativiteten og dermed forsøgte at målrette kampagnerne til denne konkurrence, så er det tydeligt, at dommerkomiteen her har fokuseret på den gode idé snarere end effekt. Og det er tydeligt, at effekt i høj grad er blevet vurderet som PR-effekt. Endelig må jeg også sige, at video-præsentationerne af de kampagner, der er blevet nomineret i sig selv er ganske flot.
Så til næste år bør danske kampagner, der indsendes til Cannes Lions i Direct have et fokus på visualisering og storytelling om kampagnen. Så er jeg til gengæld også overbevist om, at der er danske priser i vente, for jeg er ikke i tvivl om, at det danske Direct niveau er overordentlig høj – også i international sammenhæng.

Svenskerne kan
Mens vi i den danske lejr er en smule skuffede over manglende nomineringer, så er vi i Post Danmark temmelig stolte over vores svenske søsterselskab, Posten, som  er nomineret til ikke mindre end 4 priser.
Særlig er Postens kampagne “The Sound of Green” spændende. Der var tale om en online pakkeleg, hvor man kunne løfte, ryste, lytte til og vende og dreje 80 forskellige pakker. Og kunne man gætte, hvad der var i pakken, fik man den tilsendt. I alt blev der afgivet mere end 140.000 gæt på pakkernes indhold.
Budskabet med kampagnen? Jo, du kan sende næsten hvad som helst med Posten, og det blev mere end bevist gennem kampagnen. Jeg håber – og tror – den bliver belønnet mandag aften, når priserne uddeles.
Martin Lindstrøm om brands
I et meget spændende indlæg fortalte Martin Lindtrøm (kan ses på martinlindstrom.com) om sin seneste forskning om brands. På mange måder minder de stimuli, brands kan give hjernen, om de stimuli, som religion tilbyder. Det interessante ved den iagttagelse er, at opbygningen af stærke brands derfor også indeholder de samme elementer som stort set alle religioner.
Lindstrøm gjorde også meget ud af at fortælle om det sociale aspekt af brands. Med den digitale revolution er der mange, som har opfattelsen af, at de sociale medier er stedet, hvor der skabes opmærksomhed om brands. At man skal skabe sit brand online, og derefter høste effekten offline.
Men Lindstrøms pointe er, at rækkefølgen er omvendt. Word of Mouth starter offline og derefter flyttes hypen online. Altså at man ikke må stirre sig blind på de sociale netværk på nettet som kanal – for i virkeligheden skal opmærksomheden startes i den virkelige verden først.
Han brugte et eksempel, som lyder ganske ekstremt, og som jeg glæder mig til at læse i sin fulde længde i Martin Lindstrøms kommende bog. Det handlede om, at en hel familie blev castet til at infiltrere et lokalområde. De blev sat til at skabe et stort netværk i lokalområdet, og derefter undersøge effekten af at placere produkter (altså brands) i samtalerne med naboerne. Konklusionen var, at der blev skabt 49 pct. øget online-opmærksomhed fra naboernes side overfor de produkter, som familien indarbejdede i de almindelige samtaler.
Altså; Word of Mouth er det mest effektive branding-værktøj overhovedet. Det bekræfter en undersøgelse fra Wilke Markedsanalyse, som i øvrigt også når frem til, at printmediet er voldsomt effektivt i denne sammenhæng og har ganske særlig effekt i forhold til at drive en sådan proces.