I dag mødes industriens ansatte og arbejdsgivere for at krydse klinger om de næste to års overenskomster, der kommer til at omfatte cirka 240.000 medarbejdere og godt 6.000 virksomheder.
Og det bliver lidt af en kunst at nå til enighed, forudser arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet til DR.
– Den store udfordring det bliver at finde nogle ting, som medlemmerne af de faglige organisationer kan sige ja til i en situation, hvor der hårdt pres på økonomien, og hvor arbejdsgiverne vil insistere på, at vi skal forbedre vores konkurrenceevne, siger han.
Derfor kommer arbejdsgiverne ikke til at give særligt meget ved bordet, forklarer Søren Kaj Andersen.
– I en situation hvor vi har krise og job er forsvundet, så er det arbejdsgiverne, der står stærkt. Men de er også presset, så de er også interesseret i en fornuftig aftale, der kan sikre ro og stabilitet omkring virksomhederne.
Han mener, at det overordnede tema for overenskomstforhandlingerne bliver tryghed.
– Det kan fx handle om adgang til uddannelse i forbindelse med afskedigelse, som så kan danne bro over til et andet job. Det kan også være særlige seniorordninger med reduceret efterløn for ældre nedslidte medarbejdere, forklarer han.
Blandt forhandlerne hos CO-industri og DI håber man på at nå til enighed inden 10. februar. Og det skal nok lykkes, vurderer Søren Kaj Andersen.