Vi går mere og mere væk fra den klassiske tilgang til banner-produktion, hvor bannere typisk indeholder 1 budskab i 5 formater, og til intelligente bannere med over 500.000 forskellige dynamiske content budskaber, som defineres af målgruppens interesser og adfærd.
– Det er annoncørerne, der efterspørger en langt mere nutidig og omkostningseffektiv måde at arbejde med banner- og Facebook-produktion. Men også forbrugerne forventer langt mere ”mig-relevante” annoncer fra annoncørerne, siger Nanna Maria Rumohr, Chief Strategy and Content Officer hos Maxus.
Intelligent content produktion er også kendt under begreberne DCO (Dynamic Creative Optimization, red.) og DA (Dynamic Ads – Facebook, red.). Og det fører os tilbage til det grundlæggende spørgsmål:
Hvorfor intelligent content banner- og Facebook produktion?
Nanna Maria Rumohr summerer:
- Relevant content giver bedre performance
- Det er mere omkostningseffektivt på den lange bane
- Real time content opdateringer er muligt
- Det giver bedre forbrugerindsigter
Baggrunden for den nye trend
De nuværende klassiske banner-annoncer har eksisteret siden starten af år 2000, og der er stort set ikke sket en udvikling siden da, mener Nanna Maria Rumohr.
– I 2013 begyndte annoncørerne at få øjnene op for værdien af content produktion, og fejlagtigt troede man, at mere content var vejen frem.
– I 2015 begyndte vi at se en form for mætning af content produktionsvolumen, og i stedet begyndte man at skifte enkelte ord ud i sit content banner materiale, og håbede på bedre performance, når man lavede mediekøb via fx programmatic buying.
– I dag ved vi, at der skal langt mere til for at opnå optimal performance, end blot udskiftning af et par ord i et banner.
– Det er kombinationen af høj kreativ kvalitet, indsigtsbaseret content produktion sammen med det tekniske medieindkøb, der gør forskellen. Det er netop det, som skaber det personaliserede content – og dermed højere relevans.
En meget stejl læringskurve
Maxus MAKER ser sig selv som first movers inden for rådgivning på området, ikke kun i Norden, men også ”hvis vi sammenligner os med resten af verden, som netop nu søger dialog, inden de investerer”.
– Det har været en stejl læringskurve. Vi har testet mange forskellige strategier og systemer for at nå til, hvor vi er i dag. I dag er vi dog slet ikke i tvivl om, at det har været investeringen værd, og vi har nu nogle af de bedst uddannede medarbejdere indenfor området – og dermed et af de bedste intelligent content produkter på markedet, vurderer Nanna Maria Rumohr.
4 gode råd
Her kommer så Nanna Maria Rumohrs råd til virksomheder, før de springer ud i intelligent content produktion.
- Don’t do it alone. Find en god samarbejdspartner, som har prøvet og testet det før. Identificer dit behov for at etablere hvor kompleks et setup, du har brug for. Er det en guld, sølv eller bronze model?
- Er dit behov en guld model, så invester efter det fra dag 1. Er det kun en bronze model, så er der ingen grund til at gøre det mere komplekst end nødvendigt. Det er med andre ord vigtigt at beslutte sig for ambitionen, før man trækker i arbejdstøjet.
- Flere platforme udbyder et basic setup, men når du først er i gang, så vil du opdage, at det kræver mere end som så.
- Søg derfor ekstern rådgivning inden du vælger system.
- Det er relevant hele vejen igennem consumer journey, dvs. lige fra kendskab til køb til loyalitet til genkøb. Så tænk hele flowet, når du laver din intelligente content strategi.
Den 1. januar 2018 bliver Maxus og MEC til WaveMaker. Det kan du læse mere om her.