Firstmove har spurgt 30 personer i kategorien firstmovere om deres forsikringsforhold, deres opfattelse af forsikringsselskaberne generelt og kommunikationen.
Forsikring er noget ”man desværre bare skal have’. Et nødvendigt onde – blot en rationel økonomisk sikring, hvis uheldet er ude. Forsikring er blottet for iscenesættelse, livsstil – ja emnet er nærmest så usexet, som det overhovedet kan blive. Det er både produktet, afsenderne og kommunikationen, der hænger de moderne forbrugere ud af halsen.
Firstmoverne er forsikret, for det har man traditionelt set altid været og pt. står de ikke over for at fravælge forsikringerne på grund af et evt. usikkert perspektiv. På den anden side er de også bevidste om, at denne barriere måske overvindes på et tidspunkt, ligesom det har været tilfældet med a-kasser og fagforeninger.
Forsikringerne er indbo, ulykke, bil. Ekstra forsikringer som ekstra cykelforsikring eller rejseforsikring vurderes overvejende som bluf og dobbeltforsikring. Forsikringsselskaber opfattes som pengemaskiner – over én kam. Maskiner, der er glade for at få penge ind, men som ikke gerne giver dem ud. Og hvorfor skal de overhovedet tjene penge?
Motivet for forsikringer skal findes i tryghed, sikkerhed og risikominimering, en følelse eller rettere garanti, man trods alt gerne betaler for. Det er produktfaktorer. Værdier, der ellers driver adfærd er slet ikke i spil, når det kommer til forsikringsprodukter. Begrundelserne for at have forsikringer er således tryghed og sikkerhed, dvs. hygiejnefaktorer, da det netop er produktets kerneydelse.
Et altafgørende parameter for valg af forsikringsselskab er klart prisen, prisen, prisen hvilket igen vidner om manglende loyalitet eller præference.
Men har man først et forsikringsselskab, så skifter man ikke bare sådan. Og det skyldes ikke loyalitet, men simpelthen fordi man ikke orker det. Det trækker jo ud og man får så mange papirer, at man tror, det er løgn. De fleste har haft dårlige oplevelser og opfatter forsikringsselskaberne som utroværdige, men orker alligevel ikke at skifte.
Kommunikationen er uden virkning efter firstmovernes opfattelse. Og man fremhæver, at den dårlige kommunikation bliver husket – og ikke for noget godt. Klicheen om, at dårlig reklame er bedre end ingen reklame holder ikke vand hos de mest moderne forbrugere. Reklamerne opfattes som fordummende og rosenrøde. Man kommunikerer på værdier, der ikke er reelle i forhold til produkt eller afsender.
”Jeg synes, at deres reklamer er så utjekkede og dårlige. fx den med Paprika Steen, den er da for skidt” (kvinde 25 år). Firstmoverne efterspørger et reelt produkt, at man får det, man betaler for og der er dækning uden diskussion!
Hvorfor har forsikringsselskaberne ikke rigtige butikker? Ellers efterspørges bedre service, bedre kommunikation, hvilket igen betyder, at selskaberne skal holde, hvad de lover og siger – altså sammenhæng mellem ord og handling, produkterne bør være mere gennemsigtige, kommunikationen bør synliggøre fordele, og selskaberne bør bl.a. anvende face-to-face kommunikation evt. via invitation til møde – ”for så tør det også møde alle kritikpunkterne” (mand 37 år)
Forsikringsselskaber går ofte i arv. De unge har altså ikke vilje og indsigt til selv at tage en beslutning, når det kommer til valg af forsikringsselskab. Det er stik imod det, de unge står for og gerne vil stå for. De vil gerne udstråle bl.a. individualitet og handlekraft.
Og så får de bare automatisk samme forsikringsselskab som forældrene. Sådan ville det aldrig gå med tøj, mad, rejser, restauranter, indretning,
magasiner…ja alt andet.

Boks:

Analysen

Analysen er gennemført af bureauet Firstmove i april måned.
Int erview af 30 firstmovere (firstmoverne udgør kun 3 % af befolkningen, hvorfor der er tale om en forholdsmæssig stor population). De 30 respondenter fordeler sig på unge, unge familier samt plusserne.