Jensens Bøfhus er blevet impliceret i lidt af et mareridt: Den verserende shitstorm og krisesag, som har ramt virksomheden Nordic Waste og dens milliardærejer, Torben Østergaard-Nielsen, skriver Finans.
For selvom Jensens Bøfhus egentlig intet har med sagen at gøre, så er rigmanden, der får kritik for at løbe fra en trecifret millionregning for oprydningen efter miljøkatastrofen, medejer af Jensens Bøfhus.
Det har fået forbrugere til at kræve boykot af Jensens Bøfhus, ligesom Jensens Bøfhus også bliver ramt af en storm af 1-stjernede anmeldelser på Trustpilot. I snit har Jensens Bøfhus en vurdering på 1,6 ud af 5 stjerner på Trustpilot lige nu, fordret af flere negative klager med direkte henvisning til Nordic Waste de sidste par dage.
Og det er en unik og særligt svær situation, der rammer Jensens Bøfhus lige nu. Sådan lyder vurderingen fra selvstændig ekspert i krisehåndtering og shitstorme, William Atak, til Markedsføring.
“De er bagud 10-0, inden de overhovedet kan tænke krisehåndtering. De skal tydeligt tage afstand fra Nordic Waste. Men det, tror jeg, ikke er en risikofri strategi. Det kan potentielt ødelægge relationen til deres ejer og investor,” siger William Atak.
Det er noget af en kattepine?
“Ja, det er helt vildt. Stakkels Jensens Bøfhus, helt ærligt,” siger han og tilføjer:
To ting, du skal huske, hvis du håndterer en shitstorm
#1 Kommuniker ting med den rette timing
“Du skal sørge for at kommunikere tingene i den rette rækkefølge og med den rette timing. Det er en stor faglig udfordring, for selvom du gør det rette kan det gå galt, hvis du gør det på det forkerte tidspunkt.”
#2 Tænk over effekten af dine ord digitalt
“Og mit sidste råd er at vælge dine ord med omhu. Med de klassiske juridiske eller kommunikative briller på vil man sige, at man skal sige en masse og gøre det ene og det andet. Men med de digitale briller på skal man også tænke på, hvilke ord man bruger. For hvis dit brand-navn mange steder på Google bliver sat sammen med krisen, vil det påvirke dig negativt. Du kan udtale: Vi har ikke noget med Nordic Waste at gøre. Og pludselig foreslår Google Jensens Bøfhus Nordic Waste. Det vil betyde, at sagen risikerer at dukke op igen bagefter.”
“Det får slet ikke samme dækning, hvis Jensens Bøfhus går i medierne. Det kan hjælpe med andre vinkler, men de bliver slet ikke læst i samme omfang. Det er virkelig ikke mange minutter siden, der kom en artikel på EB, hvor der på 20-30 minutter var rigtigt mange delinger, kommentarer og interaktioner. Det har virkelig påvirket folk.”
Ekstraordinær sag
Ifølge William Atak er shitstormen, der har ramt Nordic Waste, i forvejen enormt stor.
“Selv hvis den ikke havde udviklet sig til at påvirke andre virksomheder som Jensens Bøfhus, var det i forvejen en meget stor shitstorm. Vi laver en årlig analyse af årets største shitstorms, og der måler vi på parametre, som er meget databaserede. Der er et af parametrene, hvor mange medier der har taget sagen op, og hvor meget der bliver skrevet om sagen på de enkelte medier,” siger han.
“Der må man sige, at Nordic Waste i den grad er på et meget højt niveau i forhold til dækninger på medier og antal historier på de enkelte medier. Bare se Børsen her til morgen. Langt de fleste historier handler om Nordic, det er helt vanvittigt.”
Sagen er endda så voldsom, forklarer han, at det er helt oplagt, at forbrugerne ønsker at gøre noget for “skade” Nordic Waste og selskabets ejere. Det er bare svært, når Nordic Waste allerede er begæret konkurs, og derfor kommer Jensens Bøfhus i skudlinjen, forklarer han.
“Du har det hele her. Det er ikke bare et firma, men en multimilliardær, der står bag, og det aktiverer forbrugerne til et helt andet niveau. Historien rummer ting som tilsvining, eliten mod folket og miljøet. Enhver shitstorm bunder i folkets kamp mod eliten, og det er det virkelig her. Der er en by (byen Ølst, red.), der potentielt kan blive udryddet af et jordskred,” siger William Atak.
“Lige pludselig er forbrugerne blevet aktiverede. Du kan tydeligt fornemme, at dækningen af sagen er vigtig for forbrugerne. I forbrugeraktivismen har du her et behov for at gøre skade på de mennesker og virksomheder, der gør skade på os. Der ligger det lige til højrebenet, at forbrugerne forsøger at tage Jensens Bøfhus med i faldet.”
Meget svært ved at agere
Samtidig gør det faktum, at sagen egentlig handler om en miljøkatastrofe skabt af Nordic Waste, at Jensens Bøfhus har meget svært ved at agere, siger William Atak.
“De er uheldigvis oppe imod nogle kræfter, som de har svært ved at kommunikere sig ud af. Dækningen på det negative og reaktionerne på det negative via Trustpilot og Google er stor. De risikerer også at blive skadet på restaurantanmeldelses-sider som Wolt eller Just Eat eller Foodora, hvor det ikke handler om maden, men om at Nordic Waste gør noget negativt. Det kan smitte enormt meget af på deres forretning,” siger han.
“Det er meget svært for Jensens Bøfhus at gøre noget, for de har ikke kontrollen over de medier, hvor det sker. Lad os sige, at Jensens Bøfhus har fået flere hundrede negative anmeldelser online. De kan forsøge at få dem fjernet, men de har svært ved at få folk til at forstå, at landet ligger anderledes. Har de haft 50 negative dækninger, så er det meget usandsynligt, at der kommer 50 positive reaktioner om, at det er urimeligt for Jensens Bøfhus.”
De har med andre ord ikke selv magten til at løse situationen?
“Nemlig. Enhver organisation, der bliver ramt af en shitstorm, vil opdage, at det er så voldsomme kræfter, at du ikke kan styre det. Hvis én kommunikatør eller chef tænker, de kan styre det, så kan de godt glemme det. Det her er et klassisk eksempel på, hvor hurtigt det kan gå. Der er nul procents chance for at tage styringen.”
Du kan ikke genvinde al tillid
Derfor skal man internt i Jensens Bøfhus lige nu lægge en klar slagplan. Du skal have fokus på dine vigtigste stakeholders først: Medarbejdere, ledelse og bestyrelse, som kan blive skræmte eller true med at forlade virksomheden. Dernæst kommer fokus på kunderne. Og førs til sidst fokus på offentligheden.
Alt sammen med det formål at sikre, at virksomheden overlever.
“Det, du skal gøre, er at vælge dine kampe og den position, der redder virksomheden,” siger William Atak.
“Først skal du kommunikere internt. For det bliver ubehageligt for organisationens ansatte. Du skal skabe tillid og tryghed hos personalet. Kommunikerer du ikke internt, så kan det tolkes, som om du ikke har lyst til at tage afstand, og så kan medarbejderne sige op. Næste niveau er ejerne, ledelsen og bestyrelsen. Man skal sikre, at man har helt styr på krisen i forhold til dem, så de er trygge,” siger han.
“Og så er der kunderne: du skal kommunikere til dem. Du kan ikke ramme alle kunder, men du kan for eksempel sende et nyhedsbrev til eksisterende liste eller markedsføre mod eksisterende kunder. En remarketing-kampagne er også en mulighed. Du skal fortælle, Jensens Bøfhus ikke kan gøre for det, der er sket. Så du kan redde X procent ved at få til at tænke, at de stadig er trygge ved at spise på Jensen Bøfhus.”
At genvinde alt er dog en svær opgave, vurderer William Atak.
“Den sidste kamp er den brede offentlighed. Her kan du ikke 100 procent genvinde hele Danmarks tillid, fordi din historie ikke får den dækning, det kræver. Så skal du bruge mange millioner på marketing og PR, og det er ikke optimalt. Så der vil ske en skade. Og når shitstormen har lagt sig, så skal du forsøge at genoprette dit omdømme.”
