Thycom consumerlab

Propaganda: ”udbredelse af en idé eller holdning gennem ensidig argumentation eller overtalelse” (Nudansk Ordbog)
Reklame: ”offentlig omtale der skal påvirke nogen til at gøre noget, fx til at købe et bestemt produkt” (Nudansk Ordbog)
Deadline 2. sektion blev forrige søndag aften afviklet under titlen ”Absolut Reklame”, hvor vært Jes Stein Pedersen havde inviteret til debat om miljøproblematikken set i reklamebranchens optik. De tre herrer, der i denne sammenhæng var blevet udråbt til at være ”reklamebranchens topfolk” var Christian Madsbjerg fra Red Associates, instruktør Søren Fauli og Frederik Preisler fra bureauet Propaganda McCann.
Sidstnævnte glimrede ved at indlede debatten – der som konsekvens aldrig blev til noget – med at fremføre det postulat, at man ik ke kan tage hverken moral eller samvittighed med på jobbet, hvis man arbejder med reklamer. Hvorvidt Fredrik Preislers eget arbejde udføres uden et samvittighedsfuldt afsæt eller et moralsk sigte, må stå for hans egen regning. Jeg synes derimod ikke det er klædeligt at lade en så grovkornet generalisering på hele branchens vegne blive noget nær det eneste bidrag til programmet. Christian Madsbjerg fra rådgivningsfirmaet Red Associates formåede desværre ikke helt at skarprette sine udtalelser, selvom det var ham der sad med den gode sag og ikke burde stå i skyggen af andres arrogance, mens Søren Faulis bidrag vel bedst kan opsummeres som, ja, at være Søren Fauli, der laver sjove reklamefilm om skildpadder og Jørgen i Spanien!
Jeg har svært ved at tilslutte mig udsagnet om vores branche, for jeg mener bestemt ikke, at vi er en flok samvittighedsløse kynikere uden interesse i modtagerens livssituation og politiske ståsted. Som professionelle kommunikatører mener jeg netop, vi har et stort ansvar for at navigere troværdigt og ikke mindst moralsk forsvarligt i det offentlige rum. Vi burde da om nogen vide, hvor stor en magt reklamerne har i nutidens forbrugersamfund.
Det er en reaktionær position at indtage, hvis man mener, at det kun handler om at hjælpe kunderne med at tjene flere penge. Ved at følge en smule med i de emner, som nogle af programmets deltagere muligvis vil affeje som modepjat og langhåret etnologi, kan der ikke herske nogen tvivl om, at vores rekordhøje velstand i dag betyder, at den nyeste BMW model ikke længere er nok for at få opfyldt vores behov. Den fortsat voksende økologiske bølge taler, sammen med sællerter som at købe tre geder i Ghana til moster Magda til jul, et andet sprog. Hvem siger i øvrigt, at der er et modsætningsforhold mellem god samvittighed og stor indtjening?

Bekræfter fordommen

En udlægning af reklamebranchen, som den der blev fremført søndag aften, er desværre blot med til at bekræfte fordommen om, at vi er griske, beregnende marketingfolk uden øje for andet end egen s ucces og er derfor med til offentligt at save den gren over, vi sidder på sammen med debattørerne.
En lidt mere nuanceret betragtning ville være at overveje reklamebranchens fremtidige rolle ud fra de præmisser, vi alle er underlagt nu som menneskehed, uanset graden af selvforskyld. Reklamebranchens fornemste opgave frem over bør være at bidrage positivt til forbrugeradfærden, også set i et klimapolitisk perspektiv. Hvorfor skal vi sidde og vente på, at det bliver i sidste øjeblik og noget der lovmæssigt påtvinges os? Historien rummer ikke mange, hvis overhovedet nogen, eksempler på, at censurerende regelsæt har været fordrende for kommunikationen. Vi skal som forbrugere præges til at vælge fornuftigt i en købesituation, så det ikke kun gavner vores egen andedam, men os alle.
Påstanden om reklamebranchens manglende moralske ansvar er en glimrende parallel til manges holdning til netop klimaproblematikken, fordi hvorfor vedkommer det os i Danmark, at flere og flere almindelige kinesere skifter cyklen og Maosk oene ud med privatbilisme og kommercielle værdier? Så længe vi ikke bliver tvunget til at tage ansvar ad lovens vej kan vi bare lade stå til. Vi bliver simpelthen nødt til at tage de store briller med bredformat på, for denne form for ansvarsforflygtigelse gavner ingen. Vores kunder kommer heller ikke til at tjene flere penge af det.
Debatten efterlod mig med et behov for at fortælle, at der findes mange i reklame- og marketingbranchen, der godt tør at tage på arbejde som hele mennesker med både samvittighed, indkøbsliste i lommen og et ønske om at hjælpe vores kunder med at kommunikere deres budskaber til gavn for deres produkter og virksomheder.
Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvorfor en så erfaren repræsentant fra vores branche, ikke bruger sine evner og respekterede position til at lave en overbevisende kampagne for salget af CO2 kvoter til den almindelige forbruger i stedet for?