For nylig omtalte vi KiMs nye All-In design under overskriften ”har KiMs drukket af potten”.
Og for bare et par uger siden blev KiMs og PHD den store vinder ved årets Rambuk-show, hvor de bl.a. kunne tage Grand Prix prisen med hjem for arbejdet med lancering af Jubilæums Mix.
Nu har KiMs i samarbejde med PHD, content bureauet Engage, samt Splay netværket lavet et mini-serie format, der tager udspring i All-In tankegangen. Og skræddersyet til YouTubere. Seks udvalgte YouTubere er herefter blevet engageret og skal give deres bud på at ”gå all-in”.
– KiMs har lavet et produkt med fuld smæk på smag, kvalitet og en iøjnefaldende indpakning, siger Kristoffer Bæk-Mikkelsen, Head of Innovation, PHD Copenhagen.
– Rent kommunikativt har én af hovedopgaverne også været at iscenesætte selve udtryksformen All-In, og det har vores samarbejde med YouTuberne kunne gøre på en troværdig, og for målgruppens vedkommende, relevant facon.
– De elsker det simpelthen og har ingen berøringsangst med kommercielt sponsoreret indhold, så længe det er underholdende, slutter Kristoffer Bæk-Mikkelsen.
Hvad siger de på Fyn?
– Slaget om de unges gunst er afgørende for at sikre den fremtidige forretning, siger Anders Hybholt, Produkt Gruppechef, KiMs.
– Med All-In er formålet at bygge bro til de nye forbrugere, som udgør en stor del af storforbrugerne af chips, men som til gengæld er mindre loyale og meget prisbevidste. KiMs opgave er at tilbyde produkter af høj kvalitet og sørge for at have det rette sortiment, som passer til de vigtigste målgrupper.
Serien har sit omdrejningspunkt på Youtube, og der bliver distribueret et nyt afsnit hver uge.
Indtil videre har serieindholdet generet over 400.000 visninger. I slutningen af hvert afsnit opfordres brugerne til selv at definere deres all in moment via Instagram og hashtagget #KiMsAllin.
Bliv klogere på YouTube og oplev Splay på Digital Copenhagen, se program her:
Se første afsnit her.