Tv-talentshowet ”Supergirl” bliver nu betegnet som et historisk opbrud i kinesisk ungdomskultur. Showets betydning sammenlignes med Elvis Presleys effekt i den vestlige verden i 1950’erne, hvorefter ungdomskulturen aldrig mere blev den samme. Det mener lektor Jens Kaalhauge Nielsen, der forsker i ”Supergirl”-fænomenet på Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet.
– Interessen for ”Supergirl” har været enorm, mens showet kørte i 2004-2006 og fortsætter, selvom det blev stoppet af styret. Med 400 mio. seere er det Kinas og formentlig verdens mest sete tv-begivenhed, siger Jens Kaalhauge Nielsen til Ritzau.
– Når multinationale firmaer som Coca Cola, Nokia og Adidas kører megakampagner i Kina for nye produkter, er det tit med en af de bedste ”Supergirls” som blikfang. En af dem nærmer sig top 50 over de rigeste mennesker i Kina. Trods styrets modstand mod showet vil det ikke undre mig, hvis den bedst syngende af pigerne ender med at skulle synge den kinesiske hymne til OL, siger Jens Kaalhauge Nielsen.
Men ændringer i den kinesiske ungdomskultur kan ikke alene forklares med det X-factor-lignende ”Supergirl”-show.
–Udviklingen var i gang. En undersøgelse i 1980’erne viste, at kun 17 pct. af de kinesiske kvinder havde sex før ægteskabet. I 2001 var tallet op mod 70 pct. Det er jo signal om hurtige forandringer i kulturen, som så fik et synligt symbol i form af “Supergirl”, siger han.
ac