Det er dobbeltmoralsk, når landets kommunaldirektører over en bred kam siger nej til at indføre en såkaldte whistleblower-ordning, hvor ansatte anonymt kan sladre om uregelmæssigheder begået af kolleger.
Det mener kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole. Han mener, at en afvisning af en kommunal whistleblower-ordning står i modsætning til, at et stort antal kommuner direkte opfordrer borgerne til at anmelde deres naboer og arbejdskolleger, hvis de har mistanke om socialt bedrageri.
– Hvis den samme kommunaldirektør mener, at borgerne skal have mulighed for at sladre om hinanden, men samtidig ikke vil have, at de kommunalt ansatte sladrer om deres kolleger, så fremstår det unægteligt som dobbeltmoral, siger han.
En rundspørge blandt kommunaldirektører, som Politiken har foretaget, viser, at stort set ingen kommunalchefer ønsker en sladreordning.
For Roger Buch er det både overraskende og uforståeligt.
– Der dukker løbende skandalesager op, som man måske kunne have opdaget noget før eller måske helt have undgået med sådan en ordning, siger han.
Også den socialdemokratiske kommunalordfører Rasmus Prehn mener, at der er brug for en kommunal whistleblower-ordning.
– Vi vil bede indenrigsminister Bertel Haarder (V) om at kikke på det her. For vi skal være helt sikre på, at medarbejdere, der er bekendt med noget, der ikke burde foregå, har rum og mulighed for at give det videre uden at risikere at blive straffet, siger Rasmus Prehn.
Han er positivt indstillet overfor idéen om et centralt system.
/ritzau/