Selvom mange fødevarevirksomheder frygter dårlig omtale i medierne, har kun hver fjerde fødevarevirksomhed et systematisk presseberedskab. Det viser en ny undersøgelse foretaget blandt 30 danske fødevarevirksomheder.
– Selvom vi havde helt styr på vores produkter, endte vi uforvarende på forsiden. Jeg tror, at mange virksomheder kan risikere det samme. De fleste føler formodentligt, at de har godt styr på fødevarekontrollen. Men faktum er, at alle kan lande i mediernes søgelys, siger Jesper Kold Sørensen, der er adm. direktør i Amanda Seafoods.
For et par år siden oplevede Amanda Seafoods, at god omtale af produktnyheden ”tun i tern” pludselig vendte til negativ omtale af et af virksomhedens andre produkter.
– Jeg tror, at læringen for os var, at har man først tiltrukket sig mediernes interesse, så kan det gå begge veje. Derfor er det meget vigtigt at være forberedt på enhver form for omtale, fortsætter Jesper Kold Sørensen.
Forberedelse på worst case er påkrævet
Det er PR- og kommunikationsbureauet U communicate, som står bag undersøgelsen om fødevarevirksomhedernes pressehåndtering. Undersøgelsen viser, at 43 procent af de adspurgte virksomheder frygter dårlig omtale i medierne, men kun 25 procent har et presseberedskab. Direktør og PR-rådgiver i U communicate Peter Freisner Johansen anbefaler fødevarevirksomhederne at være grundigt forberedte:
– Nøglen til krisehåndtering er forberedelse. Tænk tanken igennem før det sker, og kortlæg de kriser, din virksomhed potentielt kan komme ud for. Udpeg en presseansvarlig til at udtale sig i en eventuel krise og sørg for, at have udarbejdet konkrete svar på kritikpunkter, siger Peter Freisner Johansen.
En klar tendens i undersøgelsen er, at kun få fødevarevirksomheder formår at reagere på en krise med konkrete handlinger. Og det er ifølge Peter Freisner Johansen et stort problem, da en krise kræver øjeblikkelig handling:
– Det er ikke nok med gode intentioner. En krisesituation kræver en øjeblikkelig indsats enten i form af en pressemeddelelse, produkterstatning eller tilbagetrækning af produkter, og derfor skal virksomhedens politikker oversættes til konkrete procedurer for pressehenvendelser, slutter Peter Freisner Johansen.
“Vi er små og helt vildt økologiske”
Der er godt 50.000 virksomheder i fødevarebranchen og 100 var valgt ud til U communicates undersøgelse. Blandt begrundelserne for ikke at have et krisberedskab er:
· Vi er for små til at nogen interesserer sig for os.
· Vores produktion er økologisk, så vi går fri.
· Vores store andel egenproduktion og -kontrol gør os mere eller mindre fejlfrie.
Stort set alle fødevarevirksomheder er enige om, at journalister og utilfredse kunder skal tackles ”åbent, ærligt og seriøst”. Men kun få etablerer konkrete procedurer. Kun én respondent tegner et klart billede af, hvad ”åbent og ærligt” betyder i virksomheden. Medarbejderen fortæller, at virksomheden har indført en 24-timers regel, som gør det muligt for journalister at komme i kontakt med virksomhedens direktør døgnet rundt.
En sidste vigtig finding af undersøgelsen er:
Over halvdelen af de adspurgte fødevarevirksomheder, som har oplevet at være i pressen, oplever omtalen som værende ensidig, unuanceret eller direkte usand. Flere har oplevet, at journalisten ikke har set sagen fra virksomhedens vinkel eller slet ikke har taget kontakt til virksomheden forud for omtalen.