Kunde & Co fik verbale klø i ugen op til EU-afstemningen.
Og der blev sigtet efter eksekveringen af kampagnen for folkeafstemningen om tronfølgen, der til forveksling lignede en britisk komedie fra midt-90’erne.
Setup og ordene mindede unægtelig om forløberen, der også handlede om, at kvinder bør tie, når mænd taler. Vi har spurgt Jesper Kunde, om han har en kommentar til diskussionen?
− Normalt udtaler jeg mig aldrig om kunde-forhold, men i dette tilfælde − og nu hvor afstemningen er overstået − vil jeg da godt sige, at udgangspunktet for kampagnen er public service-kommunikation, ikke en kommerciel kampagne. Når ingen tjener penge på slutproduktet, ser man normalt anderledes på ophavsretten.
− Men det ændrer ikke på, at vi naturligvis tjekkede rettigheds-problemet, og alle vi talte med fortalte, at der her ikke kunne gives entydige svar, men at vi var på den sikre side. Især fordi man ikke kan eje idéen om at bruge et middagsselskab, hvor konversationen er bygget op om de kloge mænd og de dumme kvinder. Heller ikke ironi og humor kan man jo tage patent på. I øvrigt er den britiske komedie sikkert også inspireret af historien om en diskussion ved et middagsselskab, hvor Winston Churchill bidrog med sit vid.
Men jeres kampagne er ord til anden identisk med den britiske?
− Vi er inspireret af den smukke historie om Churchills middagsselskab, og det er den britiske komedie også. Idéen om middagsselskabet er en idé, der må betragtes som offentlig ejendom. Det samme gælder ironien og humoren.
Hvis statsministeriet har troet, at man købte en original idé, har du så ikke et problem?
− Ministeriet bad os om at skabe en kampagne, der flytter folk ud til stemmeurnerne. Det her er grundlæggende en kommunikationsopgave med det ene formål: Folk skal tage stilling til, om en forældet holdning til kvinder fortsat skal gælde, når vi taler om tronfølgen. Og man kan vel ikke afvise, at vort bidrag til den debat, flyttede folk ind i stemmeboksen, vel? slutter Jesper Kunde.
Ændringen af tronfølgen blev vedtaget med 45,5 procent af de stemmeberettigede og med en valgdeltagelse på knap 60 procent scorede denne afstemning cirka syv provent højere, end selv de mest optimistiske blandt valgeksperterne havde spået.