Rabatkuponer er som følge af Danmarks EU-medlemsskab atter
blevet lovlige herhjemme, og det har indtil videre fået blandt andre softwareselskabet
Microsoft og senest supermarkedskæden
SuperBest til at forsøge at opdrage de danske forbrugere til kuponklippere.
Vel at mærke ikke i den digitale udgave, hvor internettet og mobilen fungerer som mediet, men på den gode, gamle klip-ud-og-gem-facon.
Hos Per Østergaard Jacobsen, der er direktør i Efficiens og ekstern lektor på CBS, var det lidt af et chok at bevæge sig ned i SuperBest søndag eftermiddag, hvor kuponkampagnen netop var skudt i gang.
– En stor opstilling af køkkengryder fangede mine øjne lige ved indgangen. Budskabet var ” Saml mærker og køb 1. klasses kogegrej til kun 10 kr.” Jo, jeg havde set rigtigt og jeg fik et hurtigt flashback til 80’erne hvor jeg arbejdede hos Statoil, siger Per Østergaard Jacobsen.
Han fortæller, at Statoil dengang havde relativt stor succes med rabatmærker. Udfordringen var dog, at kampagnen kun virkede så lang tid, der var rabatmærker.
– Da kampagnen var ovre, faldt vi tilbage til den ”normale” omsætning. En anden udfordring var, at vore konkurrenter begyndte at gøre det samme, siger han.
I midten af firserne kunne man stort set ikke tanke bilen uden at samle mærker til glas, modelbiler, håndklæder, viskestykker, dækservietter, bamser, tøjdyr og andre uundværlige produkter. Da alle gjorde det samme, blev effekten nulstillet, fortæller Per Østergaard Jacobsen
I stedet for disse kortere kampagner blev fokus derfor i de følgende år rettet mod loyalitetskort og betalingskort. Det gav en helt anden effekt. Men tilbage til SuperBest.
Hvorfor introducerer selskabet denne kampagne?
– Målet er større omsætning og indtjening. Dagligvarer er et presset marked og et lavinteresseområde hos forbrugerne. De er ikke særligt loyale overfor den enkelte butik, og der handles ofte i mellem tre og fem butikker om ugen. Så ideen er at få forbrugerne til at komme flere gange hos SuperBest i forhold til de andre supermarkeder og købe mere per besøg, altså et øget gennemsnitligt indkøb, vurderer Østergaard.
Og SuperBest har brug for noget, der kan få selskabets markedsandele til at vokse, da kødskandaler og andre ”udfordringer” har sat sit tydelige fodaftryk på selskabets toplinje det seneste år.
– Ser vi på markedet, har SuperBest det ikke så godt. De har sidste år gået mere end 200 millioner kroner tilbage i omsætning i forhold til 2009. Men dette skal sættes i perspektiv til, at kæden samtidig har mistet 0,9 procent i markedsandel, hvilket svarer til et tab i omsætningen på knap 900 millioner kroner.  Og dette på trods af, at SuperBest har øget markedsføringsindsatsen markant, siger Per Østergaard Jacobsen.
SuperBest har 12,5 procent af mediaspendingen af markedsføring inden for dagligvarer (eksklusiv tilbudsaviser). Det er en forøgelse på knap 20 procent i forhold til 2009, og samtidig har SuperBest øget tilbudsaviser med omkring otte procent  i 2010.
Tilbagegangen kan SuperBest primært takke kødskandalen for. Den blev afsløret af DR Kontant, og SuperBest udmærkede sig i den grad ved at fuske og ikke få rettet op på tingene. 
SuperBest nye koncept virker ifølge Per Østergaard Jacobsen mest som et desperat forsøg på at øge kandancen og sikre fremgang.
Men giver det reelt en værdi, og er det attraktivt?
– Jeg surfede lidt på nettet, og det så umiddelbart ud til, at man kan købe tilsvarende gryder til halv pris  pris af det, som SuperBest angiver som vejledende pris. Spørgsmålet er så, om det er det, der skal til for at flytte kunder og salg. Jeg tvivler på den store effekt i mersalg, men der skal da nok blive solgt nogle gryder. Man kan jo ligeså godt få mærket, hvis man husker det, slutter Per Østergaard Jacobsen.