Det er søndag aften. Klokken er 22.30 og vi zapper lige lidt rundt inden sengetid – og vupti – tre kendte reklameansigter toner pludseligt og glædeligt frem i DR2’s Deadline.
Emnet er super aktuelt: Kloden sveder og den globale opvarmning og dermed også uoverskuelige miljøkonsekvenser truer os alle i løbet af de næste årtier. Studieværten Jes Stein Pedersen stiller skarpt på vores kommercielle branche med spørgsmålet: Hvordan har vores samvittighed det i denne alvorlige situation, når man er ansat i reklame- og marketingbranchen og dybest set kun arbejder for at skabe et øget forbrug?
Heldigvis er de tre i studiet kendt for at være både dygtige og have stærke, nuancerede faglige holdninger, men et eller andet går helt galt for Frederik Preisler, Christian Madsbjerg og Søren Fauli. Desværre, for det var en helt oplagt chance for de tre for at profilere sig selv og hele branchen positivt.
Christian talte i sjælden grad sort, Søren havde et par halve tilløb til at vedkende sig et socialt ansvar, men forsvarede først og fremmest sine reklamefilm med at forbrugerne er kloge nok til at se satiren – og helt galt gik det desværre da Frederik ad flere omgange udtalte, at man som reklamemand er nødt til at lægge samvittigheden på hylden inden man går på arbejde. Et statement, jeg ikke tror han rent faktisk mener – og som jeg er sikker på at Propagandas kunder på ingen måde billiger. For som annoncør ønsker man et reklamebureau, der både arbejder med hjerne og hjerte for sit produkt – der er ingen der ønsker en etikløs, kommerciel lejesvend.
De tre forspildte chancen. De kunne have fortalt, at vi som branche arbejder med at aflæse og forstå forbrugertrends og derefter får virksomhederne til at følge dem. At reklame- og marketingbranchen derfor i de kommende år vil komme til at præge både producenter og forbrugere henimod en langt mere miljøbevidst producent- og forbrugsadfærd. At vi som marketing- og reklamefolk på ingen måde har dårlig samvittighed, men derimod kommer til at indtage en nøglerolle imellem forbrugere og producenter og derfor kan blive en nødvendig og magtfuld katalysator for et ændret og mere miljøbevidst samfund. Og det havde også været oplagt at fortælle om Coorporate Social Responcebility som fænomen og profilerings-redskab for på den måde at aflive myten om en branche, der aldrig tænker i social bevidsthed, men kun i profit og et maksimalt forbrug.
Men Preisler, Fauli og Madsbjerg havde desværre ikke forberedt sig godt nok på den svære interviewsituation, og kom derfor til at indtage en helt karikeret og fejlfortolket rolle som de objektive, kølige kommercielle professionelle. Derved kom de ad vanvare til at udstille sig selv og en hel branche som samvittigheds- og etikløse kommercielle lejesvende, der alene på grund af et misforstået kynisk profithensyn ikke tillader sig selv til at have en tidssvarende og nuanceret holdning til overforbrugssamfundet på en skrantende og overopvarmet klode.
Og der sad jeg så – og en hel del andre branchefolk – foran skærmen sent søndag aften med en temmelig dårlig smag i munden.
Mandag udsendte vi i DMF/Markedsføring derfor vores nyhedsbrev med det provokerende spørgsmål: “Er reklame- og marketingfolk etikløse kommercielle lejesvende?” – og det medførte hurtigt mange reaktioner. Per Djervig-Chamby formulerede bl.a. en skarp kommentar til Frederik Preisler, som vi sendte ud med vores nyhedsbrev allerede tirsdag – samme dag som DRRB også udsendte en meddelelse til branchen, hvori formand Jette Nejstgaard blandt andet skrev:
“DRRB tager afstand for sådanne udtalelser, der får reklamefolk til at fremstå som utroværdige og kyniske.”
Og hvorfor rejste vi så i DMF/Markedsføring denne debat i mandags? For at give Frederik Preisler og co. en over nakken? For at sikre at ingen andre i fremtiden tør stille sig op og tale på egne og branchens vegne? For at skabe lidt røre i andedammen på andres bekostning?
Nej, nej, nej – på ingen måde. Vi gjorde det fordi, det ikke er ligemeget hvordan vi som branche bliver opfattet af omverdenen, og fordi vi kun ved at tage bladet for munden og debattere indbyrdes kan skabe en øget fælles bevidsthed om hvad der tjener vores fag og vores branche bedst. Og derfor vil vi også gøre det igen – stille skarpt på det, der ikke er godt nok – og rose det, der er sublimt og fortjener anerkendelse.
Så forvent mere! Både mere forkant, mere baggrund, flere nyheder, mere debat og flere skarpe holdninger fra DMF/Markedsføring i fremtiden. Til vores alles bedste.