Da vi rundede årtusindeskiftet, havde vi naturligvis alle hørt om internettet – og de fleste af os havde da også prøvet at surfe lidt rundt ude i cyberspace via langsomme forbindelser på hjemmesider, der vel at mærke lod meget tilbage at ønske i både funktionalitet og indhold.
Vi havde nok også alle vores favorit-hjemmesider, men der var ikke tale om et medieforbrug, der flyttede noget som helst. Det var kun for de meget få indviede, at nettet dengang var en hverdagsforeteelse, der kunne skubbe f. eks. tv’et af banen.
Men sådan er det ikke længere. Her kun otte år efter er nettet en indgroet og fast del af danskernes daglige forbrugsvaner. Vi søger information og lægger selv information og indhold op, vi forbruger nyheder og underholdning, vi netværker og kommunikerer via nettet, og vi køber også en stadig større del af vores varer online uden betænkelighed – og vi gør det fast hver dag og hver aften. Mange af os tænder faktisk først for pc’en når vi kommer hjem, og derefter senere hen på aftenen for tv’et.
Konstant på nettet
På tv-stationerne fastholder man naturligvis, at de tal, der afspejler vores tv-forbrug endnu ikke er i fald, men her må jeg simpelthen sige, at jeg så ikke længere tror, at tallene afspejler virkeligheden.
I min familie er min 15-årige datter konstant på nettet, og det hører efterhånden til sjældenhederne, at hun sætter sig til rette foran fjernsynet for at se et tv-program. Men bevares, tv’et kan da godt få lov til at køre i baggrunden, mens hun netter og sms’er sig gennem aftenen.
Vi voksne er mere konservative i vores medieforbrug, men det er stensikkert, at nettet – eller i hvert fald tiden foran pc’en – æder en større og større del af vores samlede medie-tid. Vi er nu faktisk nået til det nærmest hyggelige punkt, at vi aftaler, hvad vi gerne vil se i tv’et sammen – og så lader vi pc’erne stå, mens de særligt udvalgte programmer ruller over fjernsynet.
Nu kunne man måske forledes til at tro, at det bare er min familie, der er speciel på dette punkt, men det er altså ikke tilfældet. For der er tale om en udviklingstendens, som vi faktisk relativt let kunne have forudset, hvis vi havde set ud over landets grænser. For i England overhalede nettet fjernsynet allerede for to år siden.
En analyse fra marts 2006 år viste nemlig, at englænderne i snit brugte 164 minutter på nettet hver dag mod 148 minutter om dagen foran tv-skærmen. Og det er den samme ændring i vores medieforbrug, som nu er ved at nå til Danmark. Det er en forbrugsændring, som går så stærkt, at jeg sagtens kan forstå, at det er svært at følge med – eller acceptere, hvis man f.eks. er en tv-kanal.
Nettet boomer
Nettets nærmest eksplosive udviklingshastighed forstås faktisk bedst, hvis vi sammenligner med den udviklingshastighed, som vi er vant til på medieområdet. Tænk på, at det tog radioen 37 år at få 50 mio. lyttere, og at der skulle gå hele 45 år, før annonceomsætningen på radiomediet rundede en mia. dollar.
For tv-mediet gik det dog en hel del stærkere, for de 50 mio. seere blev nået på 15 år, og den første mia. dollar i annonce-omsætning rundede vi på kun 10 år. Men for nettet tog det tre år at nå både 50 mio. brugere og en annonceomsætning på en mia. dollar. Tre år!
Og tænk så yderligere på, hvordan både fjernsynet og radioen har udviklet sig teknologisk, indholds- og genremæssigt over de mange år. I starten var radioen jo kun højtidelige taler læst op fra et manuskript af myndige mandestemmer, og fjernsynets barndom er jo meget rammende blevet betegnet som radio med sort-hvide billeder på.
Og nu står vi altså med nettet og med et helt nyt og ungt medie, der udvikler sig med en hidtil uset voldsom hastighed, der tilmed forstærkes af, at de mange globale udviklingstrends peger i forskellige retninger.
Forventningerne til fremtiden lige nu er, at vi globalt kommer til at fordoble vores tid på nettet i løbet af de næste fire år – fra et gennemsnitligt globalt forbrug på 16 timer om måneden i 2007 til hele 32 timer i 2012. Og det er især de nye sociale medier som vil drive denne udvikling.
Over 250 mio. mennesker har allerede oprettet en profil på disse nye netværks-skabende medier, og herhjemme raser Facebook-feberen nu også i fuldt flor. Så sent som i juni 2007 havde kun cirka 6000 danskere en profil – i dag kun 10 måneder efter er vi over 480.000 danskere på Facebook, hvilket er et meget sigende eksempel på, at udviklingshastigheden på nettet overgår vores vildeste forventninger.
Det siges, at vi normalt overvurderer en udviklings konsekvenser på kort sigt, men undervurderer den samme udviklings virkninger på langt sigt. Når det gælder nettet, står vi i starten af en kolossal revolution, som vi både undervurderer på kort sigt og langt sigt.
Christian Bjerring
Adm. dir. og chefredaktør