Et af de helt store gennemgående temaer de sidste 3-4 måneder hos de fleste danske medier har været den kommende økonomiske afmatning, som nu – eller nu – eller måske nu – rammer de uforsigtige, bekymringsløse og overforbrugs-forvænte danskere som en boomerang, som var den en straf sendt fra oven.
Stigende lønninger, en beskæftigelsesgrad som har slået alle rekorder, voldsomt stigende huspriser kombineret med nye lån-typer for fast ejendom, lave renteniveauer og mange andre samtidige faktorer har betydet, at vi nu i en årrække har haft et økonomisk klima helt uden sidestykke. Men det er som om der nu – anført af medierne – er ved at opstå en samlet kollektiv bevidsthed om, at de gode tider er forbi. Som om der vitterlig findes en naturlov, der siger, at syv gode år altid efterfølges af syv dårlige.
Vi ved jo alt for godt, at tresserne blev efterfulgt af halvfjerdserne med både arbejdsløshed og oliekrise, og vi har måske derfor en indbygget, stille frygt for, at vi kommer til at se tilbage på disse gode år som ”de fantastiske nuller”, som vi ser tilbage på tresserne som ”de glade tressere”.
Måske derfor har der den sidste tid været en stærk stigende tendens til, at nyhederne har været fulde af skrækhistorier om, at byggeboomet er forbi, beskæftigelsen falder, renten stiger og aktiekurserne falder, bankerne mangler likviderne, boligpriserne er i frit fald, og der er mange, mange boliger til salg – og nu har en del af situationen endelig fået sit eget navn, hvilket jo er mediernes redskab til at kunne køre temaet op i det næste og højere gear. Der er åbenbart også tale om en rigtig ”finanskrise”.
Mediernes rolle
Men er medierne en objektiv og troværdig observatør og formidler af denne krise, som vi åbenbart nu står midt i?
Det skulle man jo tro eftersom nyhederne i al god og ordentlig journalistik vurderes ud fra disse fem indarbejdede kriterier for den gode og sobre historie: Væsentlighedskriteriet, hvor historiens samfundsmæssige betydning vurderes. Aktualitetskriteriet, hvor der vurderes om der er nye tal, udspil eller synspunkter som kan formidles. Identifikationskriteriet, hvor historien er berettiget, hvis den er tæt på mediets målgruppe, og jo tættere desto større identifikationsværdi for læsere, seere eller lyttere. Konflikten, det er naturligvis en god og berettiget historie, hvis personer, organisationer eller virksomheder har modstridende opfattelse af samme sag. Sensationskriteriet, der dækker over historier, der vækker nysgerrighed eller gør op med gængse opfattelser.
Som en grundregel bør den gode historie falde ind under mindst ét af de fem kriterier, og meget gerne flere.
Den hellige grav – læs her: den journalistiske integritet – ser altså ud til at være velbevaret, for der er ingen tvivl om, at historien om den økonomiske afmatning tester positivt på hele 3-4 af de journalistiske grundkriterier.
Men der findes et journalistisk mantra mere, som ikke står skrevet på samme linje som de fem grundregler, men som ikke desto mindre har meget stor betydning for det journalistiske fokus.
Når det bløder
Vi er nok mange, der undertiden har undret os lidt over, at gode nyheder altid er dårligt nyt, men det skyldes, at journalistikken ikke blot har til formål at formidle relevant viden og sobre nyheder ud i samfundet, men naturligvis også ønsker at gøre det til så mange som overhovedet muligt.
Og det er her den sjette journalistiske tommelfingerregel kommer i spil, en regel som per definition sætter fokus på problemet, på det kritiske og forfærdelige. When it bleeds, it leads er et udtryk for, at den dårlige nyhed altid vinder opmærksomheden over den gode, og derfor leder journalister helt automatisk efter truslen, krisen eller katastrofen.
For det er den type af historier, der oftest ender på forsiden – for de sælger flest aviser og giver flest seere. Og med den nuværende omfangsrige krise i mediebranchen, så er kampen om læsere, lyttere og seere skærpet i en hidtil uset grad.
For krisen i mediebranchen er langt, langt større og dybereliggende end den udråbte krise i finansverdenen og den generelle økonomiske situation, som faktisk slet ikke er så skidt endda. Det er derfor, at mediernes kapløb om at bringe de flest og mest dårlige nyheder om den økonomiske situation nu desværre er alt for godt i gang.
Christian Bjerring
Adm. dir. og chefredaktør