Mens Fullrate modigt melder ud, at de sætter Facebook og Twitter på hold, er andre fortsat begejstrede for kombinationen af egne sites og sociale medier, fortæller det britiske freshbusinessthinking.com.
Især de små og mellemstore virksomheder bruger med fordel de efterhånden knap så nye digitale kanaler. Og det viser sig ganske overraskende, at SMV’erne vurderer LinkedIn som den bedste af de sociale medier til at generere leads.
Undersøgelsen siger bl.a.:
· 28% mener, at de mister op mod 250.000 kroner i salg for hver dag, deres netforbindelse går ned.
· 22% mener, at deres corporate website (hovedsite, red.) er den vigtigste leadgenerator.
· 10% fortæller, at LinkedIn er den bedste kanal, når det handler om effektive leads.
· 6% tilskrev Mark Zuckerbergs Facebook æren for bedste leads og:
· 4% mener, at Twitter er deres mest effektive lead-generator.
Samlet set fortæller undersøgelsen af SMV’er i Storbritannien, at stort set alle indrømmede, at det at være tilstede digitalt ”was absolutely crucial to growth.” Det kan være, vi skal vente lidt med at skrotte de sociale medier.