Det er ikke kun lønmodtagerne, der må vinke farvel til lønstigningerne som følge af krisen. Direktørerne holder nemlig også igen, viser en ny rundspørge blandt HR-chefer i 260 forskellige virksomheder. Undersøgelsen er foretaget af Multidata, og den viser, at 32 procent af direktørerne kom ud fra lønsamtalen i år med en nulregulering – eller forventer at få det.
Det er en langt højere andel end hos mellemledere og funktionærer i de selv samme virksomheder. Her har kun 18 procent måttet vinke farvel til lønstigninger i år, og HR-cheferne vurderer, at det samme mønster vil gentage sig til næste år.
– Hvis en virksomhed ikke når sine mål, er det ofte chefen, der betaler først. Direktørerne bliver som hovedregel målt på basis af hele virksomhedens resultater, og hvis det går skidt, så skal der en meget stor individuel præstation til, før han eller hun selv får en lønstigning. Det er en myte, at cheferne altid scorer kassen, mens det udelukkende er de ansatte, der må betale for krisen, siger John Lind Thomsen, HR-direktør i Multidata, der leverer lønsystemer og andre former for HR-ydelser til virksomheder.
Men at direktørerne er med til at betale regningen i kriseramte virksomheder skyldes også, at de efter to års krise ikke kan forsvare tårnhøje lønstigninger til sig selv, lyder det fra Lederne, som er interesseorganisation for godt 8.000 direktører.
– Når man skal forklare sine ansatte, at der ikke er råd til lønstigninger, er det ikke troværdigt, hvis direktøren samtidig har raget til sig. Vi ser en tydelig tendens til, at direktører både får mest, når virksomheden klarer sig godt – og får mindst, når det går skidt. I øjeblikket er der desværre flest i den sidste situation, især indenfor bygge- og anlægsbranchen, siger Svend Askær, formand for Lederne.