Kan det passe, at Colgate giver hvidere tænder? Eller at Harpic afløbsrens fjerner proppen på fem minutter? Eller at Gøl Pølser indeholder mere kød end de fleste?
Disse – og flere andre spørgsmål – bliver omdrejningspunktet for et ny forbrugerprogram på DR1, som vil fakta-tjekke en stribe af de kendte reklamer, vi ser på tv.
Thomas Buch-Andersen – manden der får medier, magthavere og meningsdannere til at ryste i bukserne, når han i programmet ”Detektor” på P1 og DR2 fakta-tjekker udtalelser og påstande – bliver vært på programmet, der nu vil tage reklamerne på ordet.
Ifølge DR vil programmerne dissekere reklamerne og efterprøve påstandene med testpersoner, testhunde, analyser og ekspertvurderinger. Producenterne får selvfølgelig mulighed for at kommentere på programmernes undersøgelser, og det tilbud tager de fleste imod, oplyser DR.
– Vi vil gerne give de forbrugere som reklamerne er rettet mod, en chance for at se om løfterne holder, og man virkelig får, hvad man bliver stillet i udsigt. Når man som forbruger har en viden om, hvordan reklamerne er konstrueret, og hvad løfterne bygger på, giver det én mulighed for at forholde sig mere kritisk til de valg, man foretager, siger Lotte Lindegaard, der er kanalchef for DR1.
Selvfølgelig lyver reklamer
Dansk Annoncørforenings direktør Otto B. Christiansen er ikke så bekymret på sine medlemmers vegne, for selvfølgelig lyver reklamer, siger han.
– Reklamer er ikke en spejling af virkeligheden, men af drømme. Hvis reklamer handlede om almindelige mennesker i almindelige hverdagssituationer, var der jo ingen, der gad se dem. Og det ved folk jo godt, siger han.
Så du kan godt forestille dig, at DR finder nogle ”løgnagtige reklamer”?
– Selvfølgelig gør de det. Det er jo hele programmets koncept. De leder efter løgnen, og de finder den også. Men hør, tag en reklame for et rengøringsmiddel: Alle ved da godt, at man ikke stråler som en hollywoodstjerne, efter at man har brugt to timer på at vaske gulv. Reklamer er jo ikke socialrealisme, siger Annoncørforeningens direktør, som i øvrigt håber, at programmet en gang for alle vil afdække, om DSB-Harry rent faktisk er levende og kan tale.
Forventer seriøsitet
Hos reklamebureauernes brancheforening Kreativitet & Kommunikation, hilser direktør Tine Aurvig-Huggenberger også serien velkommen, idet hun dog håber, at DR vil holde fast i seriøsiteten.
– Det er da en udmærket ide. Og det er da heller ikke noget, der bekymrer mig på branchens vegne. Vores medlemmer kender markedsføringsloven og ved, at den skal overholdes, så det har vi ingen problemer med, siger hun og tilføjer:
– Men det er klart, at hvis DR vælger at tage fx en humoristisk reklame bogstaveligt, så kan det blive noget nonsens. Så jeg forventer selvfølgelig, at programmet er seriøst nok til at have forståelse for, at reklamer benytter sig af kreative greb, som fx humor, i kommunikationen. To nøgne mennesker i en TDC-reklame skal jo ikke opfattes som en varedeklaration.
Det er jo bare reklame
Men varedeklaration eller ej, så er der fortilfælde, som viser, at annoncør og bureau bør være varsom med, hvad man lover.
For nogle år siden fik forsikringsselskabet Codan således ”kærligheden at føle”, da man i et tv-spot med skuespilleren Paprika Steen lovede hurtig assistance, når uheldet er ude. Blandt andet i form af en lånebil, hvis bilen bliver smadret.
En kunde , hvis bil var blevet påkørt, ringede til sit forsikringsselskab Codan og bad om en lånebil, men det kunne hun ikke få. Da hun henviste til reklamen med Paprika Steen, udbrød call-medarbejderen – at det er jo bare en reklame.
Selskabet erkendte efterfølgende, at man måske ikke havde været tydelig nok i sin kommunikation, men skaden var sket, og Markedsførings historie løb dengang livligt rundt medierne.
DR1’s nye programmer, som har titlen ”For Godt Til At Være Sandt”, vises fra onsdag den 13. marts og otte onsdage frem, og blandt ”ofrene” er virksomheder og brands som Colgate, Harpic afløbsrens, Clevers Ladenetværk, Pedigree Dentastix og Gøl Pølser
Og uanset om annoncørerne stiller op til interview eller ej, får de alle et nyt reklameslogan forærende, som ”For Godt Til At Være Sandt?”-redaktionen har forfattet.