Jeg tror, at alle, der har en mobiltelefon, kan se de indlysende fordele ved at ringe til et mobiltelefonnummer frem for at ringe til et fastnetnummer i forsøget på at få fat i en person.
For sat en smule på spidsen ringer du jo ikke til en person via fastnet, men til en telefon, der er placeret i et rum i en bygning. Derimod er en opringning til en mobiltelefon en direkte linje til den, du vil tale med. Og så er det ret ligegyldigt om hun eller han sidder hjemme, er på kontoret eller står i Barcelonas lufthavn. Pointen er, at du får leveret dit budskab til den rette person på det rette tidspunkt.
Ser man på reklamemarkedet, er vi lidt i samme situation, når vi ser på den helt traditionelle TV-annoncering. Reklamerne bliver sendt til et TV, der står i en stue, et køkken eller hænger på væggen i et soveværelse. Og så må annoncørerne bare krydse fingre for, at målgruppen befinder sig foran fjernsynet. Men ligesom telefoni har udviklet sig, så har markedsføring også flyttet sig markant. Ved at kombinere TV-reklamens virkemidler med onlinemediets evne til at engagere seerne og ramme målgruppen præcist, står online mediet på tærsklen til at revolutionere reklamemediet.
Og hvorfor nu det? Jo, fordi onlinebrugerne meget aktivt opsøger det indhold de ser, og derfor er nemmere at engagere.
Al tilgængelig forskning i adfærden hos on-line brugere viser nemlig, at de i forhold til mediet sidder fremme på sædet og er meget engagerede, hvorimod almindelig TV-seere kan beskrives som vaneprægede og tilbagelænende.
De seneste undersøgelser fra IPG Media Lab viser, at onlinebrugernes brand recall ligger op til dobbelt så højt som den almindelige TV seers. Ifølge samme analyse diskuterer over halvdelen af onlinebrugerne det, de har set med venner og familie, søger aktivt mere information og knap en fjerdedel deler deres oplevelse af indholdet via e-mail og sociale medier. Ikke så ringe endda, vel?
Læg dertil at man i forhold til on-line brugerne har et datafundament, der betyder at man har en meget præcis ide om, hvem man kommunikerer til, hvorimod TV reklame på trods af en masse avancerede segmenteringsmodeller, stadig i en eller anden form sender budskaber ud til en kasse, der er placeret i et rum.
Men tro nu ikke, at det, jeg argumenterer for, er, at TV er på vej til at blive skrevet ud af fremtidens fortælling om annoncemarkedet. Tværtimod! Jeg forudser – godt hjulpet af viden om trenden på markederne i USA og Storbritannien – at TV med afsæt i alt det ovenstående, har en lys fremtid i fremtidens annoncemarked. For TV kommer nemlig til at tilegne sig det bedste fra de digitale muligheder, og det betyder, at IP-TV over de nærmeste år vil blive standard, og derfor vil morgendagens TV-annoncer også kunne målrettes ligeså effektivt, som onlineannoncering i dag.