Når man besøger SXSW og følger en masse sessioner og indlæg, så har man samtidig en stærk ”FOMO-uro” i maven, altså “Fear of Missing Out”.
Når mulighederne er så mange, og emnerne så spændende, så kunne man godt bruge en maskine, der kunne multiplicere en, så man kunne nå flere indlæg i løbet af dagene.
Oplevelsen af at sidde i starten af en session, og give de talende præcis fem minutter for derefter at tænke, “Argh, jeg skulle ha’ taget den anden session – det lyder ikke interessant”, er sikkert kendt af mange, men læringen af dette indlæg er, at man skal komme ud af sin komfort zone, springe ud i noget nyt og blive positivt overrasket.
En af de sessioner, jeg fulgte under dette års SXSW hed: Don’t Just Sell Things: Change the World
Og panelet bestod af så spændende og innovative personer som Cindy Gallop, Founder, IfWeRanTheWorld og makelovenotporn.tv, Margaret Keene, Executive Creative Director, Saatchi & Saatchi LA, Neil Powell, Founder & Designer, The Information Blanket.
Sessionen og blev styret af Matthew Bishop, US Business Editor & New York Bureau Chief, The Economist
Talerne kom igennem en række spændende emner i den time, sessionen varede. Men jeg vil trække to frem som gennemstyrede resten.
We Love People laver social ansvarlig kommunikation på tværs af alle medier. Derfor var denne session speciel relevant for os, da spørgsmålene: Kan reklamebranchen bidrage til en bedre verden? Og hvordan kan virksomheder gøre noget vedvarende samtidig med de sælger deres produkter?, var de centrale.
Godgørende reklame
Reklamebranchen er kendt for at hjælpe med at sælge annoncørernes produkter, uanset hvordan. Og gerne ved at råbe højt, mens de gør det. Så den naturlige modvægt er at kigge indad og i stedet for bare at lave reklame, lave godgørende reklame (Making good advertising til making advertising good)
Det handler om at udfordre traditionel tankegang og udfordre de kreative teams. Spørgsmål der skal stilles og gennemsyre de kreative er: Hvad godt kommer der ud af denne kampagne, projekt eller tiltag? Hvem får noget mere ud af dette, udover forbrugeren og annoncøren. Det spørgsmål skal følges op af ”Hvorfor kommer det her (projekt/kampagne/tiltag) til at ændre verdenen?”
Det er store spørgsmål, men essensen, er, at hvis vi ikke prøver indefra at ændre noget og sætte spørgsmålene på dagsordenen, så bliver det for let at lade være.
Margaret Keene, fra Saatchi, mente at senior teams allerede er tabt, og at man skulle spørge junior teams, da det er dem, der skal overtage alligevel, og derfor har en oprigtig interesse i at gøre noget godt, noget vedvarende, noget godgørende.
Større nosser, tak
Et enigt panel efterspurgte ”større nosser” fra bureauerne til at udfordre annoncørerne i at tænke mere godtgørende og vedvarende – ikke bare ”løse” briefen.
Til annoncørerne var Cindy Gallop utrolig klar i spyttet. Ja, til tider direkte sur over det manglende ansvar og commitment, som annoncørerne udviser.
Hendes tese var enkelt og nærmest banal; “The more good you do the more money you make, and the more money you make the more good you do” og til spørgsmålet om, hvorfor der så ikke var flere virksomheder, der gjorde noget ved det, lød svaret. “Why bother, no one is forcing them to do this…. Yet!”
Derved satte hun også en tyk streg under, hvad panelet og klapsalverne fra salen gengav. Nemlig at forbrugerne er begyndt at vælge fra og at sige stop og råbe op i langt større antal end tidligere overfor annoncører, der ikke har taget stilling, og som ikke har et program, hvor de giver igen, hvor de gør noget “good”.
Dette har naturligvis fået brændstof i de seneste år, især pga. de sociale medier. Som panelstyrer Matthew Bishop tørt konstaterende: Remember social media has done that a campaign is ‘never over’ once it is set in motion…there is no turn on/off possibility.
Her skal forklaringen måske findes for hvorfor der ikke er flere virksomheder som har et program. Stikker du næsen frem, risikerer du at få en på tuden.
Cindy Gallop fulgte op og sagde at det er den negative indstilling og annoncøren i stedet bør fokuse på det store potentiale, der er i de sociale medier for “users relate to authenticity, transparency and commitment”, og der er nøgleordene til uvurderlig støtte og engagement fra brugerne, der bliver til ambassadører og advokere for sagen og derved annoncøren.
Eller skåret helt ind til benet: “Making money because we do good”. En holdning og position, som annoncørerne sagtens kan og bør tage hurtigst muligt.
Ordet We brugte Cindy Gallop i øvrigt også til at udfordre annoncørerne til at tænke større og i at arbejde sammen. Hvorfor ikke finde en indsats (projekt), hvor der er et fælles værdsæt og derved opnår et større resultat ved fælles indsats?
4. mand i panelet var Niel Powell som har udviklet et informationstæppe, der vil forsøge at nedbringe den høje dødelighed i den 3. Verden. (Informationblanket.com)
Hans pointe var at uddanne ikke bare donere og så altid forsøge at bruge lokal arbejdskraft og materialer og derigennem engagere lokalsamfundet og skabe vækst.
Det er også en måde at gøre ”good” på. Det er bare om at komme i gang.