Danmark har betydelig elastik til at tilpasse sig EU’s nye finanspolitiske krav, vurderer flere topøkonomer overfor dagbladet Børsen.
De hæfter sig ved, at det bliver regnedrengene i Finansministeriet, som skal stå for at opgøre EU’s nye krav om, at det strukturelle budgetunderskud højest må ligge på 0,5 pct. af BNP, og ikke EU-Kommissionen.
Økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, som er tidligere overvismand, siger, at beregningen af det strukturelle budgetunderskud er behæftet med betydelig usikkerhed, og den opfattelse deles af den tidligere topembedsmand i Finansministeriet, Jakob Hald, som i dag er direktør i tænketanken Kraka.
Det strukturelle budgetunderskud er et mål for det offentlige underskud, hvor økonomerne har forsøgt at rense for ekstraordinære forhold samt unaturlige afvigelser i den økonomiske aktivitet.
Det faktiske underskud på de offentlige finanser forventes i år ifølge regeringens seneste skøn at ligge på 5,5 pct. af BNP, mens det strukturelle budgetunderskud kun ligger på 0,9 pct.
Forskellen afspejler ikke mindst effekten af krisen, som betyder, at der er mere ledig kapacitet i virksomhederne og højere ledighed end normalt, ligesom Danmark også adskiller sig fra mange andre lande ved de store udsving i indtægterne fra pensionsafkastskatten.
Usikkerheden om størrelsen af den strukturelle ledighed peger på, at lande med en grundlæggende sund økonomi vil have et større råderum i finanspolitikken end lande med vedvarende store finanspolitiske ubalancer.