Danske bureauer løb med mindst 28 priser ved årets Lovie Award, der også kaldes for det uofficielle EM i web.

Det er lillesøsteren til den amerikanske Webby-award, og her hædres kreative arbejder i så forskellige kategorier som websites, apps, internet-video, online-advertising, mobile og sociale medier.

Fra dansk side gjorde især bureauet The Unicorn sig bemærket for to guld, en sølv og en Peoples Lovie (awardens publikumspris, red.) for casen Life, der er udarbejdet for Læger Uden Grænser.

Derudover var der også guld til bureauet Limbo for arbejdet med kunstmuseet Aros’ website.

Fem andre danske bureauer kunne også glæde sig over ædelt metal ved awarden, der uddeles af IADAS (The International Academy of Digital Arts & Sciences, red.).

Ikke mindst hev Hjaltelin Stahl en del priser hjem, ni i alt, for casen Berørt og for arbejde udført for Metroselskabet.

Derudover var der priser til Molamil (en del af Manyone), Shape, Beyond og den danske afdeling af det digitale bureau Dept, der i år løb med den helt store bureauhæder, og blev kåret som Agency of The Year. Den pris gik i 2019 til danske & Co.

Her er de danske vindere ved Lovie Awards 2020:

Case: IKEA Home View

  • Bureau: Limbo
  • Metal: Bronze i kategorien online advertising + Peoples Lovie
  • Annoncør: IKEA

Case: Hjemmeside til Coffee Collective

  • Bureau: Limbo
  • Metal: Bronze i kategorien websites
  • Annoncør: Coffee Collective

Case: Hjemmeside til Aros

  • Bureau: Limbo
  • Metal: Guld i kategorien websites
  • Annoncør: Aros

Case: Berørt

  • Bureau: Hjaltelin Stahl
  • Metal: Sølv i kategorien Websites + Peoples Lovie
  • Annoncør: Røde Kors, Statens Museum for Kunst, Coop, Hjaltelin Stahl

Case: Berørt

  • Bureau: Hjaltelin Stahl
  • Metal: Bronze i kategorien mobile and applications + Peoples Lovie
  • Annoncør: Røde Kors, Statens Museum for Kunst, Coop, Hjaltelin Stahl.

Case: Morning Tremens

  • Bureau: Hjaltelin Stahl
  • Metal: Sølv og bronze i kategorien internet video + Peoples Lovie
  • Annoncør: Metroselskabet

Case: Goth Life

  • Bureau: Hjaltelin Stahl
  • Metal: Bronze i kategorien internet video + Peoples Lovie
  • Annoncør: Metroselskabet

Case: The Last Statement T-shirt

  • Bureau: Molamil (Manyone)
  • Metal: Sølv, bronze i kategorien Social + Peoples Lovie
  • Annoncør: Carlings

Case: Ocean Wind VR

  • Bureau: Molamil (Manyone)
  • Metal: To bronze i kategorien internet video
  • Annoncør: Ørsted

Case: Life

  • Bureau: The Unicorn
  • Metal: To guld og en sølv i kategorien internet video + Peoples Lovie
  • Annoncør: Læger Uden Grænser

Case: IKEA Place

  • Bureau: Shape
  • Metal: To sølv i kategorien mobile and applications
  • Annoncør: IKEA

Case: Hjemmeside for Det Kongelige Danske Kunstakademi

  • Bureau: Beyond
  • Metal: Sølv i kategorien websites + Peoples Lovie
  • Annoncør: Det Kongelige Danske Kunstakademi

Case: Case for SteelSeries

  • Bureau: Dept
  • Metal: Bronze i kategorien online advertising + Peoples Lovie
  • Annoncør: Steelseries