Mistanken er bekræftet. MetroXpress-koncernen, der også sender 24timer på gaden, opnåede allerede i tredje kvartal 2010 et lille overskud, men nu ser regnskabet for hele sidste år meget fint ud.
Koncernen er på gaden med et ebit-overskud på 5,5 millioner kroner mod et underskud på 5,1 millioner kroner i 2009.
Det samlede salg faldt med otte procent fra 212 millioner kroner i 2009 til 196 millioner kroner sidste år. Uden distributionstilskud ville faldet været blevet på 11 procent.
Ser vi kun på annoncesalget i MetroXpress og 24timer, faldt det med otte procent fra 2009 til 2010. Hos de øvrige danske dagblade faldt annoncesalget ”blot” med fem pct.
− Forklaringen på overskuddet skal findes i besparelser i størrelsen 25 millioner kroner, siger Søren Riis, adm. direktør i MetroXpress A/S og fortsætter:
– Vi har været igennem afskedigelser på den ene side og rationaliseringer på blandt andet avistryk og distribution på den anden, og begge ”søjler” har bidraget med 50 procent til den forbedrede økonomi. På grund af fratrædelses-aftalerne er synergiens virkninger først høstet i 2010.
I kølvandet på aviskrigen og bladdøden opstod en betydelig ledig kapacitet på trykkerierne, og de fordele har MetroXpres-koncernen naturligvis også høstet.
MetroXpress og 24timer fusionerede i 2008, hvilket blandt andet betyder, at journalisterne i dag sidder under samme tag og skriver til begge blade efter behov.
Der er i dag 84 fuldtidsansatte i MetroXpress A/S. MetroXpress er landets mest læste dagblad, mens det er planen, at 24timer i løbet af 2011 skal op som landets næstmest læste.
Også JP/Politiken tjener penge
Det går også godt i JP/Politikens Hus. Bladkoncernen fik sidste år et overskud før skat på 267 millioner kroner mod 70 millioner i 2009.
Hvad der er mere vigtigt end den positive koncern-indtjening er, at printudgaverne Politiken og Jyllands-Posten hver i sær tjener penge.
Og ifølge markedsforing.dks oplysninger vil det samme kunne ses, når Berlingske Media fortæller, at også Berlingske tjener penge på printavisen.
Fremgangen i JP/Politikens Hus skyldes ifølge Ritzau tre ting: En forbedret økonomi i bladsalget, balance i økonomien for de digitale medier samt effekt af strukturtilpasninger.
At aviserne nu går bedre skyldes til dels et opgør med martrende rabatter, der er blevet luget godt og grundigt ud i.
For 2011 forventer man tilfredsstillende resultater på alle forretningsområdet. Og at de digitale aktiviteter vokser.
Nettoomsætningen kom sidste år op på 3,266 milliarder kroner, hvilket er på niveau med året før.
Efter skat lød overskuddet på 183 millioner − 143 millioner mere end i 2009.
I samme periode blev antallet af ansatte skåret ned med 185 til 2.345 i hele koncernen.
Også Politikens Lokalaviser er kommet styrkede ud af 2010 med en omsætningsstigning på syv procent, oplyser bladkoncernen.