TrygFonden har på tre år formået at mobilisere 100.000 danskere, der har meldt sig som frivillige hjerteløbere. Der er tale om en mobiliseringscase, som også kommercielle virksomheder kan blive inspireret af i en tid, hvor forventningerne til virksomheders samfundsbidrag bliver ved med at stige.

Det mener underdirektør i TrygFonden, Trine Heidemann, der er ansvarlig for fondens såkaldte signaturprojekter.

Igennem disse projekter forsøger TrygFonden at øge trygheden i Danmark. I 2017 søsatte man i forlængelsen af Hjertestart-projektet pilotprojektet TrygFonden Hjerteløber i Region Hovedstaden.

Det skulle sikre, at hjertestarterne bliver bragt derhen, hvor hjertestoppene ofte sker – i private hjem. Da ordningen blev lanceret, så også app’en TrygFonden Hjerteløber dagens lys.

" Det vigtige er, at man ikke arbejder løsrevet
Trine Heidemann, underdirektør, TrygFonden

App’en har vist sig at være et nøgleinstrument i mobiliseringen af danskerne, der har tilmeldt sig den frivillige ordning, som i dag er landsdækkende.

Trine Heidemann peger på, at projektet er blevet en succes, fordi man har formået at koble de fire F’er: Fond (TrygFonden selv), forskning (uafhængig forskning ligger til grund for indsigterne), forvaltning (myndigheder og offentlige systemer er med ombord) og frivillige.

Dertil er tilføjet et kreativt univers med handlingsanvisende kommunikation. Og det er præcis den opskrift, som kommercielle virksomheder kan benytte, hvis de ønsker at bidrage til at løse samfundsproblemer. Fond skal blot udskiftes med Firma, påpeger hun:

Trine Heidemann er ansvarlig for TrygFondens signaturprojekter. Foto: Uffe Jørgensen Odde

– Det vigtige er, at man ikke arbejder løsrevet, siger Trine Heidemann.

Hvordan undgår man, at man bliver skudt i skoene, at man bare vil sælge noget mere?

– Det gør man ved, at man har uafhængig forskning eller evaluering i sit projekt. Man skal vide, hvad dem, man gerne vil hjælpe, vil. Og spørge: Hvad kan vi være fælles om? Og problemet skal løses i samarbejde med aftageren. Så gør det ikke noget, at der er tale om en kommerciel partner, siger hun.

Trine Heidemann mener, at man skal holde sin sti ren og undgå at havne i marketing-fælden undervejs:

– Spørg: Hvad vil målgruppen gerne have, hvad vil systemet gerne have – og hvordan får vi det forsket og evalueret? Lødigt. Det er det, det handler om.

Tre faser

I de reviderede anbefalinger fra Komitéen for god selskabsledelse, der ved deadline fortsat var i høring, er ”bæredygtighed” og ”overordnede formål” blevet tilføjet.

Christina Blak, kreativ direktør og partner hos bureauet We Love People, der har været med på TrygFondens rejse, bemærker, at de anbefalinger ”vil stille nye krav til virksomhederne.”

– Så alle virksomheder bliver fremover nødt til at forholde sig til, hvilke samfundsproblemer de kan bidrage til at løse, siger hun.

Christina Blak er kreativ direktør og partner hos We Love People. Foto: PR.

Christina Blak tegner en prik på et stykke papir. Så tegner hun en cirkel om den. Problemet, man vil løse, skal være i centrum, forklarer hun.

– Og så handler det om at acceptere en præmis om, at hvis man vil løse et rigtigt problem, så skal man erkende, at det tager tid, og det kræver flere partnere. Det er det, TrygFonden har gjort og den pointe, mener jeg, at man kan trække direkte over i mange virksomheder, siger Christina Blak.

Projektets målsætninger var fra begyndelsen i 2017 at sikre kendskab, at få samtaler i gang og rekruttere løbere.

Og siden begyndelsen har Hjerteløber-projektet været bygget op om tre faser, der har skullet styrke fortællingen, understøtte ordningen og rekruttere hjerteløbere og selvfølgelig redde liv. Fase et handlede om at etablere begrebet ”hjerteløber” og udbrede kendskabet til både ordning og app’en med et kreativt format.

Anden fase handlede om at styrke det kvalificerede kendskab til hjerteløberordningen og få danskerne til at overveje, om de kan være hjerteløbere og downloade app’en, og ad den vej skabe en ny slags førstehjælpere. Den tredje fase gik ud på at vise, at hjerteløbere kommer fra alle lag og professioner.

Selv om der er tale om en sag, der er svær at være imod, så påpeger Trine Heidemann, at der alligevel er flere barrierer. Den største er det altoverskyggende spørgsmål, som ikke-sundhedsuddannede stiller sig selv: Kan jeg?

– Vi har brugt rigtig mange kræfter på at skabe kendskab og sige meget klart, at man ikke kan slå en død ihjel. Det eneste, du kan gøre forkert, er ikke at gøre noget, siger hun.

Hjerteløber-tal:

• Ordningen tiltrækker signifikant flere unge mellem 18 og 30 år: 30 procent overvejer at blive hjerteløbere mod 15 procent blandt alle over 18 år.

• 76 procent har tilmeldt sig ordningen for at gøre en forskel.

• 97 procent af hjerteløberne har enten opfordret andre til at løbe eller har en intention om at gøre det.

• 56 procent af de unge mellem 18 og 30 år, der har mødt kampagnen, har talt med andre om hjerteløberordningen.

• Kendskab til TrygFonden blandt de unge steg fra 62 procent i 2019 til 80 procent i 2020.

Kilde: YouGov på vegne af TrygFonden.

Kampagne-kommunikationen har taget udgangspunkt i spørgsmålet: Vil du løbe for en andens liv? Christina Blak siger om det kreative arbejde:

– Under den fine fortælling, der ryger på TV, og som er nem at sige ja til, ligger der et flerstrenget stykke arbejde, der handler om, hvordan man er hjerteløber, hvordan man bruger en hjertestarter, hvad man kan blive mødt af på en mission, hvordan man tager hånd om desperate pårørende osv.

Det handlede om at skabe en bevidsthed om, at man godt kan redde liv – og at man har handlemuligheder. Her har app’en vist sig at være fundamental for projektet:

– Når du via et kommunikationsunivers vækker bevidstheden og giver muligheden for at hente en app, så er det også uforpligtende i sin forpligtethed. Det bliver enormt nemt at stille sig til rådighed. Det passer godt til tiden, siger Christina Blak.

Artiklen fortsætter under billedet

Et eksempel på det kreative arbejde, der har været med til at mobilisere frivillige. Foto: PR

Virksomheder kan også

Trine Heidemann peger på, at man er lykkedes fordi, man igennem ”årene har fortalt danskerne, at de godt kan redde liv.”

– En tredjedel af hjerteløberne er unge, og halvdelen af dem er unge mænd, der ellers er svære at mobilisere. Men her kan de være superhelte. For frivillige er der et stort behov for anerkendelse – her får de anerkendelsen med det samme, siger hun. I dette efterår er de seneste kampagner blevet skudt af.

I september gik ”Verdens bedste løber” i luften, der dels skulle hylde de danske hjerteløbere og samtidig skulle nedbryde forestillingen om, at man skal være i topform for at være med på holdet. I oktober fik #mitløbetøj luft under vingerne.

Sådan fungerer TrygFondens hjerteløber:

Hjerteløberne er et supplement til akutberedskaberne. 1-1-2 modtager et opkald om formodet hjertestop.

Hvis 1-1-2 vurderer, der skal sendes hjerteløbere ud, bliver en alarm sendt til 20 hjerteløbere via app’en TrygFonden Hjerteløber.

Nogle af de hjerteløbere, der accepterer alarmen, bliver guidet til en hjertestarter. Andre guides direkte hen til personen med hjertestop.

Samtidig bliver øvrige ressourcer som ambulance og akutlægebil sendt afsted.

Her er formålet at vise, at hjerteløberne altid er klar til at løbe for at redde liv. Som en almennyttig fond er der i TrygFonden en villighed til at investere i de sager, der ligger inden for fondens strategiske målsætning.

– At lancere hjerteløberne har krævet investering i både infrastruktur, organisering af frivillige og opbygning af kendskab. Det har været en betydelig investering for os, men det er en meget vigtig agenda. Og det betyder meget i mange familier. Fortællingen om den barmhjertige samaritaner har eksisteret siden Jesu tid: Vi vil gerne hjælpe og gøre noget. Nu har vi et værktøj i vores tid, som gør det muligt, siger Trine Heidemann.

Hun mener samtidig, at virksomheder kan gøre fonden kunsten efter – også for mindre investeringer:

– Jeg mener klart, at virksomheder kan gøre en forskel for langt mindre beløb, hvis de bringer sager i spil, hvor virksomheden i forvejen har interesser, netværk og infrastruktur. Det er nemmere og kræver mindre, hvis man vælger sager, der ligger inden for virksomhedens egne arenaer, og hvor man kan bruge sin egen forretning som løftestang, siger hun.