Morten Kromann-Larsen, direktør TNS Gallup
I sidste nummer af Markedsføring stod konsulent Morten Nielsen og flere bureaufolk bag en opfordring til at slå Læserbarometeret sammen med de månedlige aktualitetstal fra Index Danmark/Gallup.
Ideen er nærliggende, ikke mindst når det tages i betragtning, at hele tilgangen i Læserbarometeret er kopieret direkte fra den grundlæggende del af Index Danmark/Gallup. En plankning som er 100% tilsigtet, idet de tre dagblade bag (JP/Politikens Hus, Det Berlingske Officin og 365 Media) jo netop ønsker, at tallene fra det midlertidige Læserbarometer skal være så sammenlignelige med de kommende tal fra Index Danmark som overhovedet muligt.
Parterne bag samarbejdet om Index Danmark (DRRB, DDF og DMU) har nøje fulgt udviklingen. Ikke mindst efterårets mange forskellige udmeldinger efterlod markedet en anelse uafklaret om de nye dagblades reelle styrke og udbredelse. Behovet for en ensartet standard var oplagt, og de tre bladhuse bag Læserbarometeret har stået sig godt ved fra årets start, at søsætte en fælles standard baseret på metodikken og tilgangen i Index Danmark.
Initiativet har nu været i søen i tre måneder, og reaktionen fra markedet har på nogle områder været positiv. Spørgsmålet er så, om de positive elementer kan overføres til den etablerede valuta Index Danmark. I skemaet er de forskellige opgørelsers styrker (og svagheder) anskueliggjort i summarisk form. Udover de hårde facts såsom antal interview, hyppighed for offentliggørelse og indsamlingsperiode er hver opgørelsesform vurderet på en række centrale parametre på en simpel skala fra ++ i den ene ende til – – i den anden.
Det springer i øjnene med det samme, at der er to overordnede behov som opgørelserne dækker. På den ene side et behov der handler om dybde, præcision og reelle mediaplaner med flere indrykninger (Index Danmark officiel), og på den anden side et behov for aktualitet og hurtighed (Index Danmark aktualitet/Læserbarometeret).
Lad os et øjeblik fokusere på den aktuelle situation på dagbladsområdet og tage udgangspunkt i de to repræsentanter for aktualitet og hurtighed henholdsvis Index Danmark aktualitet og Læserbarometeret.
Som nævnt oven for er Læserbarometeret en kloning af udvalgte dele af Index Danmark aktualitet, og der er ikke en eneste oplysning i Læserbarometeret, som ikke også findes i datagrundlaget for Index Danmark aktualitet. Omvendt er der en lang række oplysninger, som findes i Index Danmark aktualitet, men som ikke findes i Læserbarometeret herunder bl.a. læsertal for søndagsaviser og en lang række lokale dagblade.
Når dette er sagt, er der ingen tvivl om, at Læserbarometeret slår Index Danmark aktualitet i forhold til hurtighed med læsertal for de tre nye gratisaviser, og muligheden for nedbrydning af læsertal på nogle overordnede målgrupper. Men det hele handler i virkeligheden udelukkende om sikkerhed i tallene og formen for offentliggørelse!

Spørgsmålet er, om Aktualitetstal kan forenkles

Det reelle spørgsmål er IKKE, om de månedlige aktualitetstal skal slås sammen med Læserbarometeret eller ej, men derimod …
om den nuværende metode til beregning af de månedlige aktualitetstal kan forenkles uden, at det går ud over præcisionen
om en sådan forenkling kan føre til, at de månedlige aktualitetstal med sikkerheden i behold kan offentliggøres i målgrupper
om en sådan forenkling kan føre til, at månedlige aktualitetstal for nye dagblade med sikkerheden i behold kan offentliggøres tidligere end tilfældet er i dag
I metodeudvalget for Index Danmark er arbejdet med at afdække svarene på disse spørgsmål gået i gang. Alt sammen med henblik på at optimere Index Danmark i forhold til en stadigt mere omskiftelig dagbladsverden, og således fortsat levere den bedst mulige viden til dagbladsmarkedets mange interessenter.