Der findes banker herhjemme, der er så vigtige, at de ikke må gå ned. Det står klart, efter at Bankpakke 4 i går blev præsenteret i Økonomi- og Erhvervsministeriet.
– Med aftalen konstaterer vi nu, at der også findes systemisk vigtige banker i Danmark. Det er et vigtigt signal at sende til markedet, og jeg mener, det er udtryk for rettidig omhu, at vi nu får et udvalg til at udpege kriterierne for, hvad en systemisk vigtig bank er, siger økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).
Tiltaget er en nyskabelse, som er kommet ind fra højre i forhandlingerne om at tilpasse afviklingsordningen fra Bankpakke 3, understreger Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Copenhagen Business School (CBS).
– Det er ekstremt kontroversielt, at man direkte sætter navn på de systemisk vigtige banker. De får selvfølgelig en indirekte statsgaranti, som skaffer adgang til billigere finansiering, men man kan diskutere, om det er godt eller dårligt for de udnævnte, siger Jesper Rangvid.
Stemplet ”systemisk vigtig” behøver nemlig langtfra at være ren favorisering af storbankerne, som særligt de mindre pengeinstitutter har anført som modargument.
– Det betyder ikke nødvendigvis, at man er ”too big to fail”, og at man dermed implicit har en statsgaranti i ryggen. Indtil videre har mange fejlagtigt sat lighedstegn mellem de to ting, men det bekræfter aftaleteksten, at man ikke automatisk kan gøre,” siger Michael Camphausen, der er advokat og forsker i bankret ved Københavns Universitet.
Han bider mærke i, at aftaleteksten ikke taler om systemisk vigtige banker, men om systemisk vigtige finansielle institutter. Dermed kommer realkreditinstitutterne også i spil til titlen systemisk.
En titel, som de såkaldte SIFIer bør komme til at betale dyrt for, mener Jesper Rangvid.
– Når staten lover at redde dem, skal sandsynligheden for, at de går ned, gøres væsentligt lavere – simpelthen ved at kræve, at de bliver bedre polstret. Ellers er det fuldstændig forkert, for så er det bare statsstøtte til bankerne igen, siger han.