Cnn.com, nato.int, folketinget.dk kalder vi domænenavne, men nu kommer der noget nyt. Det sker fra næste år, hvor blandt andet dét efter punktummet i adressefeltet udvides med tusindvis af muligheder.
Det handler om penge og storpolitik, og det kan ende i ballade.
Det er den selvejende amerikanske organisation ICANN, der fastsætter reglerne og regulerer alle de såkaldte generiske koder og landekoder verden rundt, og den autoriserer regeringer, virksomheder og organisationer til at bestyre domænenavne.
Dem kender alle, der er på nettet. Det er for eksempel generiske koder som .com, .org, .net og landekoder som .dk .de, .se.
I dag eksisterer der 20 generiske koder og 248 landekoder. ICANN vil for fremtiden tillade tusindvis af nye generiske koder. Der kunne man forestille sig koder som .books, .soccer, .food, .denmark eller .danmark. Samtidig vil store virksomheder kunne købe et navn, som kan stå efter punktummet.
Som et tænkt eksempel: www.beer.carlsberg.
Når disse ændringer føres ud i livet i foråret 2010, så sker der også et markant brud med det monopol, det latinske alfabet har i domænenavne. Kinesisk, japansk, koreansk og arabisk vil blive introduceret.
ICANN er en organisation med tætte bånd til det amerikanske handelsministerium, og næsten alle lande i verden er imod, at det er USA alene, der fastlægger og ændrer reglerne. De mener, det hører til i FN.
De nye ændringer kan få striden til at blusse op.
– Jeg tror, det er teatertorden. Der er indenrigspolitiske aspekter i dette her, mere end de har et ønske om, at det skal føres over til FN, siger Per Kølle, der er administrerende direktør i DK Hostmaster. Men han tilføjer:
– Under den forudsætning, at USA lytter.
/ritzau/