Det er ikke lutter lovord, journalisten Stuart Elliott fra New York Times har tilovers for sværmen af amerikanske reklamekampagner under OL.
– Patriotisme er godt. Det er ærværdigt at stræbe efter atletiske toppræstationer. Verden ville blive et bedre sted, hvis vi alle drak det samme, kørte i de samme biler, handlede i de samme butikker og brugte de samme kreditkort. Og Kina fremstiller man åbenbart med drager, pandaer, ninjaer, Muren eller parodier på ”Tiger på Spring, Drage i Skjul”.
Sådan lyder Elliotts opsummering af, hvad de store reklamekøbere og deres kreative bureauer har formået at sende af budskaber.
Men når det så er sagt, skriver Elliot, så har der været lyspunkter, og han har derfor uddelt en række ”medaljer” i avisen. Af guld, hvis det virkelig har været værd at se – og af bly og tin, når det har været værst.
Blandt ”guld-vinderne” finder man bl.a. Coca-Cola, General Electric, General Motors, Lenovo, UNited Airlines og Visa.
Sølv og bronze er Elliot tilsyneladende ikke meget for at uddele, men bly og tin regner til gengæld ned over ikke så få annoncører.
Blandt modtagerne af disse mere tvivlsomme metaller er McDonald’s, Nissan, AT&T, Exxon Mobile, præsidentkandidaten John McCain og et par af de store filmselskaber, som Universal og Warner Brothers.
– Hvordan i alverden kan filmselskaberne komme i tanke om at køre reklamer for rå, voldsomme film med titler som “Body of Lies,” “Death Race,” “Righteous Kill” og “Traitor” midt under OL. Det var da mere malplaceret end selv McCains kampagne. Bly til dem, lyder det fra Elliot.
sit