– Hvis jeg hører historier fra bureauet, som den Sofie Linde har fortalt, så ryger gerningsmanden ud på røv og albuer.

Ordene kommer ud af munden på reklamebureauet Hjaltelin Stahls CEO, Jens Peter Jensen, der også er bestyrelsesformand for brancheorganisationen Kreativitet & Kommunikation.

I et større interview, der bringes i oktober-udgaven af Markedsføring, opfordrer han og KreaKom-CEO, Tine Aurvig-Huggenberger, til et kulturelt opgør med både fortiden og nutiden i den danske bureaubranche.

Det sker efter de seneste ugers sexismedebat i blandt andet mediebranchen.

– Jeg tror, at mange af os – mig selv inklusiv – har været naive og er blevet overraskede over omfanget i mediebranchen. Det er nogle voldsomme historier, der er kommet frem. Vores budskab er, at nu skal alle bremser trædes i bund, siger Jens Peter Jensen.

Tidligere har Tine Aurvig-Huggenberger fortalt, at KreaKom har nedsat en gruppe bestående af fire kvinder, der skal give input til, hvordan man kommer problemerne til livs. Hun har også fortalt, at en undersøgelse af problemets omfang ikke er på trapperne. Det vurderes ikke at være nødvendigt, da man fra KreaKoms side anerkender, at der er et problem.

– Og vi opfordrer i den grad til, at de enkelte bureauer kigger på, hvad omfanget er, hvordan ens egen kultur er osv. Jeg vil ikke udelukke, at det kan være en god ide at lave en branchekortlægning. Det er bare ikke der, vi er lige nu, siger Jens Peter Jensen.

I interviewet dræber han forklaringen om, at der i kreative eller følsomme processer er en indbygget risiko for, at grænser overskrides:

– Den snak om, at man skal kunne gå nøgen rundt og kunne kommentere hinandens kønsdele, hvis man skal lave noget kunstnerisk ditten eller datten, er noget fis. For mig at se er det en dårlig undskyldning for dårlig opførsel og adfærd. Det er noget værre vrøvl, siger Jens Peter Jensen.

Op mod deadline eller i andre pressede situationer bør det heller ikke accepteres, at tonen bliver hård eller brovtende:

Spørgsmålet er, om nogle situationer undskylder en bestemt tone eller handling. Svaret er nej. Der vil være nogle i et team, som siger, at han eller hun er presset og derfor ikke tager sig af det, mens andre vil være krænket. Og de skal ikke finde sig i, at nogle andre er under pres, siger Jens Peter Jensen.

Sidste år beskrev Markedsføring, at på trods af at andre brancher havde taget store, dybe og konsekvensfulde #Metoo-debatter om både fortiden og nutiden, så havde opgøret i reklamebranchen ikke rigtig rejst sig, mens bureaukilder fortalte om eksempler på adfærd inden for de seneste år, der havde været over stregen. Ingen ønskede dog at stå frem. 

Men det indikerede et behov for en undersøgelse, påpegede kreativ direktør hos Geelmuyden Kiese, Hanne Schmidt, der selv oplyste, at hun havde talt med unge kreative, der blandt andet havde fortalt hende om en tone, som lød ”90’er og nuller-agtig”.

Hvorfor har I ikke gjort noget tidligere?

Tine Aurvig-Huggenberger, CEO hos Kreativitet & Kommunikation. Foto: PR.

– Alle burde have adresseret det her problem meget mere konsekvent og meget hårdere langt tidligere. Det er heller ikke fordi, juraen ikke er tydelig på området, siger hun og fortsætter:

– Men det er også et generationsspørgsmål. Jeg tilhører en generation af kvinder, hvor det har handlet om at være på omgangshøjde og kunne svare igen. Jeg har været medvirkende til at opretholde en dårlig kultur. Jeg har også grint af de dårlige vittigheder. Men i dag er der mange af de unge, der siger, at det ikke er sjovt, og de vil ikke gå på arbejde og hele tiden at være på vagt, siger Tine Aurvig-Huggenberger.