CompareAsiaGroup, der bl.a. er grundlagt af danske Mads Faurholt-Jørgensen og Stefan Bruun, har fået et fornemt skulderklap og en betydelig sum penge.

Ambitionen er at blive Asiens største platform for sammenligning af finansielle produkter, og det er præcis det, de 50 mio. dollar (316 mio. kr.) skal bruges til.

De mange penge stammer er hentet via en indsats af Verdensbanken og inkluderer bl.a. Alibaba og Nordic Eye, samt eksisterende investorer som Goldman Sachs.

Investeringen manifesterer CompareAsiaGroup’s position som Asiens førende platform, hvor forbrugere, ligesom på Samlino.dk, kan sammenligne og administrere produkter og services indenfor privatøkonomi, heriblandt boliglån, kreditkort, lån og forsikring.

Med aktiviteter i syv markeder og over en halv milliard potentielle kunder, spiller CompareAsiaGroup en vigtig rolle i væksten af folks privatøkonomi i hele regionen.

Langt færre distributions-omkostninger

CompareAsiaGroup giver forbrugerne et nemt og hurtigt overblik over, hvilke produkter og services der passer til deres behov, siger Mads Faurholt-Jørgensen, medstifter og bestyrelsesformand i CompareAsiaGroup.

– Samtidig reducerer CompareAsiaGroup distributionsomkostningerne for de mere end 100 samarbejds­partnere inden for bank- og forsikringsbranchen, og giver dem en mere effektiv måde at nå nye kunder, og hjælper ligeledes med at reducere markedsføringsomkostningerne.

– Ved brug af data og kunstig intelligens fjerner CompareAsiaGroup ineffektivitet fra processen og matcher dermed forbrugeren med de bedste finansielle produkter ud fra deres behov og profil.

– Det skaber en tiltrængt gennemsigtighed for forbrugerne og giver dem mulighed for nemt at finde, vælge og anskaffe sig de produkter, der matcher deres behov og risikoprofil bedst.

Servicen er gratis.

Når mennesker uden bank

Det er Verdensbankens IFC-division, der har anbefalet og assisteret med at finde de nye investorer. IFC er institutionen, der fremmer private investeringer i udviklingslandene.

– Hos IFC er det en prioritet at nå ud til dem, der ikke har en bank eller ikke har valgmuligheder nok, og vi tror på, at teknologi er den bedste måde at løse dette, siger Vivek Patha, Verdensbanken’s regionale IFC direktør for Østasien og Stillehavet.

– CompareAsiaGroup udnytter teknologi til at øge gennemsigtigheden på priserne på finansielle produkter og øge den finansielle forståelse hos forbrugerne.

– Vores støtte til innovative virksomheder som CompareAsiaGroup, fremmer disruptive teknologier og nye forretningsmodeller, der skaber nye markeder, som kan blive udnyttet i den private sektor.

– Det har været fantastisk at se, hvordan kunder og partnere har modtaget CompareAsiaGroup i hvert af deres markeder, tilføjer Peter Warnøe, CEO og partner ved Nordic Eye.

– Det beviser, at der globalt er et klart behov for gennemsigtighed og mere simple processer indenfor personlige finanser. Jeg ser frem til at arbejde sammen med både management-team samt nye og eksisterende investorer, for at CompareAsiaGroup kan fortsætte deres ambitiøse vækstplaner, slutter Peter Warnøe.

De 316 mio. kr. vil blive brugt på fortsat at forbedre brugeroplevelsen ved at gøre processen med at finde, sammenligne, vælge, få og administrere bank og forsikringsprodukter markant nemmere. Som en del af dette vil gruppen udvikle sin teknologi yderligere og fortsætte med at forstærke sit team med exceptionelt talent til at støtte de ambitiøse vækstplaner.

Fakta

· CompareAsiaGroup er vokset kolossalt og hjalp mere end 28 millioner brugere i Hong Kong, Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Singapore, Taiwan og Thailand i 2016, med at sammenligne finansielle produkter.

· Gruppen arbejder med over 100 markedsledende brands såsom American Express, HSBC, Citibank, Standard Chartered, DBS, FWD, MSIG og QBE.