Hold nu op med alt det elendige klynkeri. Vi skal bare udleve ambitionerne på kundernes vegne. Så kan vi sagtens matche bureauerne fra alle andre lande, mener Per Pedersen, der på 14. år deltager i Cannes Lions-festivalen. Og han er stadig den fødte optimist, der ikke helmer, ”før jeg har siddet som juryformand for film-kategorien.”
Du vil ikke bidrage til tristessen over, at vi ikke vinder meget metal i år?
– Overhovedet ikke. Slet ikke. Det er det værste vås, jeg længe har hørt. Vi vinder det, vi fortjener. Og hvis vi vil vinde mere i Cannes, skal vi tænke ambitiøst, og det betyder internationalt. Mange i øvrigt gode ting, der virker på et dansk marked, dur bare ikke, når de betragtes gennem globale briller, siger Per Pedersen, der har vundet ni løver i Cannes, den seneste en bronze i år i Promo & Activation inden for del-kategorien ”experimential marketing.”
Du vil helt væk fra dine danske rødder?
– Både ja og nej. Mit oprindelige drive var at vise, at jyder også kunne være kreative. Jeg skulle vise køwenhavnerne, skulle jeg. Men man skal jo sigte efter det marked, man opererer i. Fleggaard og havenisser og sex-forvirrede skøjteløbere laves jo til almindelige danskere, måske især til jyder. Ekstra Bladet lanceres ikke effektivt, som om det er Financial Times, vel?
Så bureauerne skal fra starten af beslutte, om de vil ”nøjes” med at lave dansk kommunikation?
– Det kan du godt sige, men uden ”nøjes”. Jeg har stor respekt for dansk kommunikation i en dansk kontekst. Men vil man vinde international hæder, skal man kommunikere internationalt. Det er vel ikke så svært at forstå?
Nu kommer rumænerne
Men kan andre forstå dig?
– Det håber jeg. Og vi ser faktisk min pointe udspille sig lige for næsen af os. Det er nemlig det mest kreative Cannes, jeg nogensinde har deltaget i. Og hvem er de store vindere? Det er normalt upåagtede bureauer fra Rumænien, Seoul, Tunesien, Chile, Argentina og Columbia, der banker os andre veletablerede oven i hovedet. Med god grund. De er sultne, og de har ambitioner, de vil vise os andre, at de kan og vil vinde.
Kan du uddybe det?
– Rumænske bureauer har vundet to Grand Prix’er. Det ville ingen have troet på forhånd. Men de har skabt ypperligt håndværk oven på fremragende og universelle idéer. Og det matcher den nye sammensætning af juryerne, der også er mere universelle end nogensinde. Vi skal væk med alt det angelsaksiske fims, der har ligget som en dyne over branchen og Cannes i 50 år.
Den rigtige idé er afgørende
Du slipper ikke til at forholde dig til en budget-snak.
– Det er også rigtigt, at vi somme tider står med budgetter, der er så formidable, at vi skal ramme plet internationalt. Men det ændrer ikke en snus ved mit grundlæggende postulat, at vi skal finde den rigtige idé, og den har intet med budgetter at gøre. Det er udrulningen, eksekveringen, der afgøres af budgettet.
Hvordan får man den gode idé?
– Vi skal have nogle flere galninge ind i bureauerne. Passionerede tosser i stedet for bogholderne. Jeg ansatte selv havnearbejdere og folk fra et detaillager, da jeg arbejdede for Uncle. Og jeg brugte selv mine fem første år som planner med at udleve alle de eksaminer fra Handelshøjskolen, du kan forestille dig. Dem skulle jeg løsrive mig fra, før jeg var i stand til at tænke frit.
Du er filmmand. Fortæl os så, hvorfor der er forskel på film og video?
– Det er dybest set også noget sludder. Godt nok er tv-reklamer oftest tænkt som massekommunikation, hvor vi rammer bredt og bruger forholdsvist mange penge. Men dybest set er videoer – eller film skræddersyet til nettet – blot ”almindelig” film med en skarpere kant. Derfor tror jeg, at film og video kategorierne smelter sammen.
Det troværdige net
Men der forskelle i opfattelsen af tv og nettet, ikke?
– Jo, og her ligger også en vigtig pointe. I mange lande, senest illustreret ved revolutionerne i Nordafrika, opfattes nettet som troværdigt, mens tv associeres med et statsmonopol. Det samme gælder i mange asiatiske lande. Men når jeg siger, at film og video smelter sammen, skyldes det, at vi behøver ikke gå til film, altså tv-reklamer, med hatten i hånden og ærbødige som piskede slaver. Man kan i dag lave formidable produktioner med meget små budgetter, fordi teknologien hjælper os, så på sigt konvergerer film og video.
Kan vi konkludere på Cannes?
– Det hidtil mest kreative festival. De små banker de store. Galninge og tosser ind i bureauerne, fordi de ser skævt, ambitiøst, og de har viljen og sulten til at vinde. Ud med det angelsaksiske fims. Et fantastisk Cannes, efter min mening.
Uanset om du vinder mere?
– Min person er ligegyldig, selv om jeg også er ambitiøs på mine egne og mine kunders vegne. Jeg går stadig på arbejde hver eneste dag med ambitionen om at være på vej mod nye mål. Jeg vil ikke – måske tør jeg ikke – stå stille. Det er passionen og ambitionen, der driver mig, og det håber jeg vil fortsætte, slutter Per Pedersen, der i dag sidder hos Grey New York med bl.a. nogle af de globale budgetter for P&G.