Midt i disse krisetider vokser de danske net-medier stadig. Om ikke eksplosivt mere, så dog markant og konstant – Ekstrabladet.dk med 34 procent, tv2.dk med 19 og eniro.dk og dr.dk med 11 procent over den seneste 11 måneders periode.
Og her tæller vi danskernes (+15 år) tidsforbrug på de pågældende sites.
Hvad de færreste tænker på er, at de store udenlandske net-medier vokser endnu mere over de samme 11 måneder. Facebook med 716 procent, Google med 58, og YouTube med 107 procent.
De tre globale sociale sites er langt de største tidsrøvere for danskerne med Facebook og Google som de absolut førende.
Hvad betyder det?
− Isoleret set kan vi da godt være tilfredse med, at antal brugere stiger og mængden af reklamekroner vokser på nettet, men hæver man sig lidt op over den lokale eufori, giver udviklingen anledning til panderynker, siger Christian Peytz, administrerende direktør i Peytz & Co. og formand for FDIM.
− De globale spilleres dominans på vort lokale marked har skræmmende konsekvenser. Pengene forsvinder ganske enkelt til udlandet, fortsætter han.
Hvordan adskiller det sig fra den almindelige accept af globaliseringen?
− Hvis Mecom køber Berlingske Media fastholdes de fleste af pengene jo i Danmark samtidig med, at Berlingske fortsat investerer i journalistisk indhold og kvalitet. Et tilsvarende ræsonnement eksisterer ikke, når vi ser på de globale spillere som Facebook og Google. De suger annonce-kroner direkte ud af landet. Det er helt nyt.
Vi har jo vænnet os til et øko-system for medier, hvor penge og indhold cirkulerer. Hver eneste annonce-krone i et dansk medie bruges til at skabe kreativt indhold herhjemme. Og hvis vi anslår, at Google omsætter for en milliard kroner om året i Danmark, er det ikke småpenge, vi ser forsvinde. De kommer aldrig igen i form af journalistiske arbejdspladser, siger Christian Peytz.
Han har selv brugt penge på Facebook, nemlig til at rekruttere medarbejdere.
− Vi lavede en lille annonce på Facebook, hvor vi søgte udviklere til virksomheden. Her målrettede vi kommunikationen til unge i det storkøbenhavnske område med interesse for programmering. Vi ramte 395 med budskabet, og da det kostede os 1,50 krone per klik, var det jo langt bedre for os, end en job-annonce til 20.000 kroner i berlingske. Dette eksempel blot for at anskueliggøre, hvor simpelt og økonomisk fornuftigt det er at lægge sin skræddersyede kommunikation ud på nettet på de store sociale sites.
Når du agerer fornuftigt på den måde via Facebook, er perspektivet vel, at situationen uafvendelig?
− Det bliver endnu mere skræmmende, når man tænker på, at Facebook jo slet ikke har slået kasseapparatet rigtigt til endnu. Men det sker, og på længere sigt er dette lille eksempel præcist årsagen til, at der ligger en tikkende bombe under det danske mediesystem.
Men her eksisterer ikke en løsning, der tilfredsstiller vores lokale, danske behov?
− Så længe datatilsynet og ministerier sidder på hænderne, sker der i hvert fald intet. Vi hører jo, at beslutningstagerne betragter reguleringen af Facebook som uafklaret. Er det det danske datatilsyn eller tilsvarende instans i et andet EU-land, der burde reagere? Ingen ved det tilsyneladende. Problemet er, at nettet er globalt, og at udviklingen går rigtig stærkt. Det kan heller ikke vare længe, før konkurrencemyndighederne bør se på, hvordan de helt store internationale spillere på nettet udnytter deres positioner til at introducere nye tjenester, understreger Christian Peytz.