De er vokset med små 300 pct. siden 2004 til en bruttoavance i 2009 på godt 23 mio. kr. I alle år har tallene på bunden være positive om end 2009 lyder på 360.000 kr. Måske ikke nok til nye Audi’er hele vejen rundt, men alligevel: Peytz & Co har kontrolleret vokseværk og det udløser for fjerde gang i træk gazelle-status hos Børsen. Det er der cirka 330 andre virksomheder, der har opnået gennem de sidste ti år, men det gør ikke præstationen ringere.
Vi var ikke specielt imponerede ved årsskiftet, men efterhånden som vi hørte om konkurrenternes resultater, og da vi så brancheanalysen med et minus på 60 millioner til web-bureauerne, opdagede vi, at bare det at komme ud med et positivt resultat, var mere end okay, siger Christian Peytz, direktør og partner i web-bureauet Peytz & Co, hvor kunderne er medlemsvirksomheder, organisationer og medier. Produkterne hos Peytz er analyser, strategier, websites og nyhedsbreve eller med deres egne ord ”det kommunikerende net.”
Still counting
En af forklaringerne på succesen ses på endevæggen i lokalet på Rentemestervej. 680 millioner and still counting, står der på skærmen, der tæller 24/7. Det er tallet for det samlede antal udsendte nyhedsbreve fra den unge forretning, der engang fejrede, da man krydsede 10 millioner. Det gør man jævnligt i dag, for nu at underdrive sandheden. Peytz sender 20 millioner e-mails ud af huset om måneden, og ”jeg vil ikke afvise, at vi krydser 750 millioner inden årsskiftet,” fortsætter stifteren af det effektive digitale hus.
Peytz & Co er på den led i konstant drift, hvilket bidrager til et solidt flow af indkomst. Selv når krisen buldrer, skal virksomhederne have et minimum af målrettet kommunikation ud over stepperne, og det er reelt det, bureauet er stærk til.
– Vi har i virkeligheden rustet op, ikke ned, under krisen. Vi har været heldige nok til at kunne holde på – og endda opnormere – med dygtige medarbejdere. En del andre i branchen har – desværre for dem – måttet skære gode kræfter væk, fortsætter direktøren, der regner med en stilfærdig vækst også i fremtiden.
– Jeg spår ikke om en revolution hos os. Vi er gode til det, vi begiver os af med, og derfor har jeg ikke en revolution gemt i skuffen, konstaterer Peytz. Det er og bliver værktøjerne omkring design, branding websites og nyhedsbreve samt indsamling, sortering og brug af net-data, der driver forretningerne for kunderne – og dermed for Peytz & Co.
Den hellige gral
Hvordan ser direktøren på betalingsmure på nettet?
– Jeg tør ikke give et generelt svar. Alle leder efter den hellige gral, men mon den findes? spørger Christian Peytz:
”Hvis vi taler om medierne, især de store printhuse, er jeg ikke optimist. Brede nyheder om samfundet, sladder og sport forærer alle væk i dag, og det kommer næppe til at blive anderledes. Men til gengæld kan den slags stof samle en masse trafik, som man kan tjene penge på i anden sammenhæng. Det er altså ikke et spørgsmål om at sælge nyheder – det er et spørgsmål om at tjene penge på trafikken til andre områder, hvor betalingsvilligheden bestemt er til stede, mener han.
Der er penge i ”alternative” ydelser, ikke kerneforretningen?
– Tænker vi på det indhold, man kan tilbyde kunderne som ekstra ydelser ­– oven i det redaktionelle indhold – er der penge et tjene. Men det er klart en vanskelig balancegang, fordi den normale indtjening fra abonnementer og annoncering falder. Og den ene strøm ser ud til at falde markant hurtigere, end den anden vokser.
JP/Politikens Hus tjener allerede i dag godt 20 pct. af indkomsten på added goods, altså tjenester og produkter som rejser, bøger, kurser, merchandise og foredrag. Og igennem Berlingske kan man købe mobiltjenester, brænde og vaskemaskiner til abonnenterne.
– Forudsætningen for den type indkomst ligger i adgangen til at kommunikere med folk direkte, og de store mediehuse har virkelig et potentiale til at udnytte den slags information. Om de når det i samme takt, som de taber abonnenter, er sværere at udtale sig om, men der er for mig ingen tvivl om, at der er menneskepenge i udnyttelsen af den store trafik og de potentielt enorme datamængder om brugerne, som mediehusene ejer, slutter Christian Peytz.