Alt er tilladt. Eller i hvert fald næsten alt, når politikerne i disse dage kaster valgløfter i grams til vælgerne.
For hvor kommercielle annoncører ikke må love, at deres produkt kan noget, som det efterfølgende viser sig ikke at kunne, så gælder der andre regler for politikerne – de kan ikke straffes for at love noget, de ikke holder. Politikere er nemlig ifølge grundloven ikke bundet af de valgløfter, de afgiver.
Rent juridisk kan politikerne altså love alt lige fra medvind på cykelstierne til enorme skattelettelser, uden at det får retlige konsekvenser.
– Normalt gælder der en række regler for al slags markedsføring – især markedsføringsloven. Men det forholder sig stik modsat med politisk agitation. Det skyldes, at ytringsfriheden som en fundamental og grundlovssikret rettighed i et demokrati sikrer muligheden for at kunne fremsætte politiske synspunkter, forklarer advokat i Dansk Erhverv og DRRB, Tina Bøggild.
– Sat på spidsen indebærer det, at et politisk parti i sin valgagitation kan gå meget længere end en erhvervsdrivende, og at hverken Forbrugerombudsmanden eller en domstol med hjemmel i markedsføringsloven kan sige, at reklamerne er ulovlige, siger hun.
For eksempel kan alt politisk materiale puttes i folks postkasser – også selvom de har et klistermærke med ”Reklamer – nej tak” eller er tilmeldt ”Robinsonlisten”. Materiale fra politiske partier er nemlig ligesom kommunal information, indsamlingsmateriale fra velgørende organisationer og kirkeblade ikke omfattet af nej tak til reklamer-ordningen.
Politiske reklamer kan også sendes ud som e-mails, sms, via Facebook, Twitter eller andre elektroniske medier, uden at politikerne forinden skal have et samtykke fra modtagerne. Politisk reklame er nemlig heller ikke omfattet af markedsføringslovens spam-forbud.
Tv og radio mere speget
Når det kommer til tv og radio er det dog lidt mere kompliceret.
Radio- og tv-loven samt Reklamebekendtgørelsen fastslår nemlig, at der ikke må vises reklamer for politiske partier, bevægelser, valgte medlemmer eller opstillede kandidater på dansk tv.
Fra et valg er udskrevet, dog tidligst tre måneder før valgets afholdelse, må der heller ikke sendes reklamer for politiske budskaber, ligesom der heller ikke må sendes programmer, sponsoreret af politiske partier.
– Det skyldes dels, at man ikke ønsker, at vælgerne kun skal se på valgreklamer fra de partier eller personer, der har bedst råd til at købe sig til reklamepladsen, og dels at det sikrer tv-stationernes uafhængighed, siger Tina Bøggild.
Der gælder til gengæld ingen generelle regler om politiske reklamer i radio. Alle radiostationer må derfor godt sende reklamer for politiske budskaber mv. Mht. sponsorering på radioen, afhænger det af, om den indgår i den samlede public servicevirksomhed eller ej. 
Ingen injurier, tak
Men selvom politikerne altså frit kan love medvind på cykelstierne, så skal de stadig overholde straffelovens injuriebestemmelse. Der er således en grænse for, hvad der er tilladeligt.
Tilsvarende gælder der en række rettighedslove. Reklamebureauer, fotografer, filmproducenter, fotomodeller, tegnere, musikere osv. skal håndteres korrekt – det vil for eksempel sige, at reklamebureauet har ophavsretten til en reklame, de har udformet, og at det altid skal cleares, hvis andre ønsker at gøre brug af reklamen.
Varemærker kan dog godt bruges i politiske reklamer, uden at man forinden skal spørge om lov eller betale et vederlag for brugen. Det skyldes, at varemærkeretten kun hindrer andres erhvervsmæssige brug.
Men selvom der altså er næsten frit slag for politikerne, så oplever Dansk Erhverv og DRRB’s advokat alligevel ofte som rådgivere, at partierne og kandidaterne ønsker at respektere god markedsføringsskik.
– De fleste ønsker ikke at sende post til borgere, der har sat et ”Reklamer nej tak”-klistermærke på deres dør, og de vil i det hele taget helst føre en sober kampagne. Men som med alt andet er der nogle, der ønsker at gå den vej, mens andre går videre. Det er demokratiets spilleregler. Det er så op til vælgerne på valgdagen at vise, hvad de synes, siger Tina Bøggild.