I de seneste år har det københavnske PR-bureau Morsing hjulpet sociale superbrands som Facebook til spalteplads i de traditionelle medier, og nu har det sociale, digitale medie Pinterest også valgt Morsing som dansk pr-bureau.

Dansk design, mode og madkultur skiller sig positivt ud globalt, og det er blandt andet derfor, den globale digitale foto-tavle Pinterest for nylig valgte at investere i en dansk version – og finde et dansk pr-bureau.

– Vi er forpligtet til fortsat at gøre Pinterest-oplevelser gode for folk i Danmark, så de kan gemme og opdage ting, de elsker, sagde Matt Crystal, Head of International hos Pinterest, fornylig til Børsen.

Den danske lokalisering af Pinterest betyder, at danske brugere bliver ledt ind på en dansk side i stedet for den amerikanske – præcis, som hos Facebook og Yelp, der også begge er tilknyttet Morsing.

– Selv de største sociale medier har brug for en hjælpende hånd til at etablere sig og opnå bred udbredelse, på trods af deres direkte kontakt med brugerne. Vi kan konstatere, at de nye medier også har brug for effektive pr-redskaber for at slå igennem. Vi er naturligvis både stolte af og glade for at kunne løfte disse sociale superbrands ud over rampen i Danmark, siger Finn Morsing, adm. direktør i Morsing. 

Pinterest blev etableret i USA i 2010 og har ifølge det amerikanske internet-analysehus comScore mere end 53,3 millioner aktive brugere globalt.

I Danmark vinder Pinterest hver dag nye brugere og er også på vej til at blive et marketingværktøj på grund af sit appellerende visuelle fokus. Mode-brandet Vero Moda benyttede sig eksempelvis af mediet i forbindelse med sin julekalender i 2013.

Brugen af Pinterest i Danmark er fordoblet siden slutningen af 2012. Her kan du – som tidligere beskrevet – så nogle af årets mest pinnede ting.

Hvad kan ”pinnerne” så lide?