Printannoncer kan bruges til mange forskellige ting, viser erfaringen. Og nej – ikke kun til at pakke ting ind i.

Sidste år opfandt det brasilianske reklamebureau fx Nivea Sun Kids Protections Ad fx en genial kombination af en printannonce, en app og et armbånd, som kunne hjælpe til at holde styr på børnene på stranden. Ideen vandt Grand Prix i Mobile-kategorien i Cannes sidste sommer.

Eller som her – helt tilbage i 2008 – hvor en japansk avis blev levende.

Og hvad med denne idé, som belgiske Duval Guillaume og Carlsberg hittede på i 2011: En printannonce som øl-oplukker.

I øllets verden finder vi også en af de seneste ideer til printannoncer, der rent faktisk kan bruges til andet end at se på: Det er reklamebureauet Ogilvy i Brasilien, der har fundet på at fremstille en printannonce, der kan afkøle øl hurtigt.

Ideen er kreeret til det brasilianske øl-mærke Glacial, og med det navn er det jo nærmest også helligbrøde at servere varm øl.

Hennligheden er, at annoncepapiret er præpareret med salt-partikler. Så hvis man river annoncen ud af bladet, fugter den med vand, vikler den omkring ølflasken og placerer denne i fryseren – vupti, så er øllet koldt i løbet af ingen tid. Cool, alligevel…