Der ligger to udgaver af Markedsføring på bordet foran mig.
Der er næsten 20 år mellem dem.
Og forskellen er til at få øje på. Den ene ligner en avis, men den anden har samme magasinformat, som det du læser nu.
Avisen er fra den 16. januar 2007, dengang Markedsføring var en ”nyhedsavis om marketing,” der udkom hver 14. dag.
“Aviskrig dræber avistid.dk” står der på forsiden med blå typer. Artiklen handler om en kampagne til 45 millioner kroner, som skulle få danskerne til at læse mere avis, men som blev lagt i graven, fordi en eksplosion af gratisaviser havde ændret markedet.
Avisen er spækket til bristepunktet med annoncer. På nogle sider op til tre. I avisens første sektion tæller jeg 32 annoncer fordelt på 32 sider. I anden sektion er der yderligere 10 annoncer på 20 sider. 42 annoncer i alt.
På magasinudgaven af Markedsføring fra begyndelsen af 2026 står der ”Fra CMO til solomor.” Forsiden prydes af marketingchef Malin Gardeström. Her er der mere luft i designet. Men der er også meget mere luft mellem annoncerne.
Sådan blev en printannonce til
Før computeren overtog, var produktionen af printannoncer et fysisk håndværk med papir, lim, skalpel og rentegning. Tekster blev skrevet på skrivemaskine og sendt til sættere, som fremstillede dem i den ønskede typografi. Når det hastede, blev materialet kørt frem og tilbage til reklamebureauet med taxa.
Her blev tekst, billeder og logoer monteret manuelt. Skulle et enkelt bogstav rettes, måtte man finde skalpellen frem, skære bogstavet ud og lime et nyt ind.
”Man skulle gøre sig ekstremt umage. Det gik ikke, at noget, man havde skåret ind, hoppede eller ikke stod lige,” fortæller tidligere kreativ direktør Dorte Zangenberg.
Der er kun seks på magasinets 62 sider.
Kun to annoncer er betalte: en bleggul for NoA-bureauerne og en mørk for Seps fond. Resten er egenannoncer eller partnerskabsannoncer.
Antallet af annoncer i de to udgaver af Markedsføring er et godt billede på en udvikling, der har ramt stort set hele det danske printmarked siden årtusindeskiftet
I 2006 havde de trykte medier en årlig annonceomsætning på knap 11 milliarder kroner. I 2025 var omsætningen faldet til 1,3 milliarder kroner. Det svarer til et fald på 88 procent, når der korrigeres for inflation. Samtidig er printmediernes andel af det samlede danske annoncemarked styrtdykket fra 56 til blot otte procent. Det viser tal fra Institutet för Reklam- och Mediestatistik (IRM).
De tal rummer også en større fortælling. Om det, der engang var det vildeste kreative reklameformat, branchen stod på skuldrene af – og som i dag er ved at finde en ny rolle.
En kreativ version af en kedelig reklame
”Jeg tror, du bliver glad, når jeg viser dig, hvad jeg har fundet.”
På glasbordet hjemme hos 78-årige Dorte Zangenberg, der tidligere var kreativ direktør og art director og i dag er kunstmaler, ligger et stykke dansk reklamehistorie.
" Vejen til at gøre reklame for sit produkt eller mærke var gennem en annonce i dagblade, magasiner eller ugeblade – sådan var detClaus Gilbert Clausen, medforfatter, Mer’ end reklame
I den lyse 5-sals lejlighed på Islands Brygge står hun iført en kongeblå hættetrøje og med store, runde briller, mens hun forsigtigt åbner den gulnede tryksag, der er i broadsheet-format.
Det er et gammelt inspirationshæfte fra Politiken, som skulle inspirere bureauer og annoncører til at skabe bedre og mere kreative annoncer. Vi er tilbage i 1981, og Dorte Zangenberg var med til at skabe den i mine øjne noget provokerende udgivelse.
”Det var en simpel promotion for Politiken som annoncemedie udformet som en inspirerende lærebog i at udnytte avispapiret og formatets unikke muligheder,” siger hun.
I materialet fik Dorte Zangenberg og hendes kolleger mulighed for at vise, hvordan kedelige annoncer for kattemad eller kaffe kunne få et kreativt løft ved at udnytte avisens særlige muligheder. En konventionel reklame for Ali Kaffe blev til en interaktiv annonce, hvor læseren selv skabte motivet.
”Når man forbandt en række punkter, kom der to hænder frem, der holdt om kaffekoppen i midten af reklamen.”
Nedenfor kan du se et par eksempler på grafiske reklamer, som Dorte Zangenberg lavede med teksforfatter Claus Lembourn in 1980’erne – artiklen fortsætter efter billedet.
To og to blev til fem
I 70’erne var den kreative printannonce en central disciplin i branchen. I Dorte Zangenbergs øjne bestod en stor del af kunsten ved en god printannonce i ikke at forære pointen væk for let.
”Modtageren eller læseren skulle gøre noget af arbejdet selv. Det var det fede. Så fik man en samhørighed mellem afsender og modtager. Og modtagerne syntes måske, at de var lidt kvikke, fordi de regnede den ud.”
Det var ikke kun hos læserne, at spidsfindige annoncer gjorde indtryk.
Claus Gilbert Clausen, tidligere bureauchef og medforfatter til bogen Mer’ end reklame (2024), husker især 80’erne og 90’erne som en tid, hvor bureauernes kreative kunnen blev bedømt på deres færdigheder inden for printannoncering.
”Det var superprestige. At man vandt Aurora-prisen for årets printannonce, var noget af det vigtigste. Et vinderprint fik andre annoncører tænke: ‘Gud, kan det bureau lave sådan noget? Det vil vi også gerne have.’”
Når annoncerne lykkedes, kunne de leve i årevis, fortæller han og fremhæver Grøn Tuborgs ‘Hvad er det … der gør livet lidt grønnere?’ og Gevalias ‘Hvilken kaffe byder du uventede gæster’ som print-kampagner, han stadig husker.
”Vejen til at gøre reklame for sit produkt eller mærke var gennem en annonce i dagblade, magasiner eller ugeblade – sådan var det.”
Man skulle boltre sig i glasskårene
For reklamemanden Poul Mikkelsen, der blandt andet var medstifter af Nielsen, Mikkelsen & Duus og senere kreativ direktør i DDB Danmark, var intuition afgørende for at lave en stærk printannonce.
”Det krævede, at man fik brandet og forbrugerne helt ind under huden. Jeg sagde altid til de kreative, at de skulle rulle sig i glasskår.”
Ifølge Poul Mikkelsen vandt han sammen med copywriter Claus Walter mange awards i 80’erne og 90’erne. Men det var ikke på bureauet, de fik deres idéer.
I arbejdstiden søgte de blandt andet ofte mod et nedlagt ismejeri i Skovshoved, hvor de kunne arbejde uforstyrret, indtil den rigtige idé dukkede op.
”Det var vigtigt for os at få ro, så vi kunne komme i flow. Der var en varmeovn, men ingen telefon, og mobiltelefonen var endnu ikke opfundet. Vi havde en stor blok, noget tape og tusch-penne med,” siger Poul Mikkelsen.
”Vi kunne sidde der to-tre dage, og så lavede vi typisk idéen til en hel kampagne.”
Makkerparret gav plads til alle idéer. Også de dårlige.
”Du skal turde sige dumme ting. Du skal lukke alt lortet ud først. Alt det dumme og indlysende skal ud. Først når det er ude, bliver der stille. Og så begynder der at komme guld.”
Reklame nedenfor af Poul Mikkelsen og Claus Walter var en del af et mangeårigt samarbejde med Vokswagen, der gav de to kreative meget frie tøjler – artiklen fortsætter efter billedet.
”Håndværk er også viden”
Printformatet stillede store krav til det grafiske håndværk, hvis man ville høre til i toppen af den danske reklameelite.
Dorte Zangenberg, der selv var uddannet på Skolen for Brugskunst (senere Danmarks Designskole), fortæller, hvordan man opbygger en annonce, så læserens øje bevæger sig gennem den i den rigtige rækkefølge.
”Noget skal være vigtigere end noget andet. Du skal styre øjet, helt bevidst,” siger hun.
Undersøgelse: Print giver højest afkast på kort sigt
Print har den højeste kortsigtede ROI blandt de undersøgte mediekanaler i en dansk effektanalyse fra Dentsu.
Med en ROI på 2,9 giver print 2,90 kroner i beregnet bruttofortjeneste pr. investeret mediekrone. Til sammenligning ligger radio på 2,5, flow-tv på 2,4 og betalte annoncer på sociale medier på 1,9.
Når både kort- og langsigtede effekter medregnes, stiger prints ROI til 7,3. Her ligger kun flow-tv højere med 8,3.
Analysen bygger på mere end 6.000 kampagner og medieinvesteringer på over to milliarder kroner i perioden 2021–2025.
Kilde: Dentsu Econometric Meta Study 2025.
På uddannelsen havde hun lært at tegne og arbejde med komposition. Først senere, på reklamebureauet Bergsøe, lærte hun for alvor at få tekst og billeder til at spille sammen. Det var ikke nok, at annoncen så godt ud. Den skulle også kommunikere præcist.
”Håndværk er også viden. Det er ikke kun, hvordan typografien står, eller afstanden mellem de grafiske elementer. Det er viden om, hvordan man kommunikerer rigtigt.”
Frederik J. Preisler, der i 1992 var med til at stifte Propaganda, som i dag hedder Mensch, husker en tid, hvor man gik til printarbejdet med stor omhu, blandt andet fordi man skabte noget blivende.
”Der var en håndværksmæssig alvor: Den her annonce skal i avisen i morgen. Derfor skal vi tænke over, hvor meget vi har spatieret overskriften, hvor vi har placeret logoet, og hvilket udsnit vi har taget af billedet.”
Sloges med nogen, tabte til andre
I 1990’erne begyndte tv-reklamerne at konkurrere med de trykte medier, men mange kampagner kunne opnå synergi ved at annoncere i begge medier – så hos printmedierne så man ingen grund til den helt store bekymring.
Til gengæld gav det anledning til panderynker, da internettet slog igennem og senere blev fulgt af søgemaskiner og sociale medier.
Digitale tjenester udkonkurrerede gradvist store dele af avisernes rubrikannoncer, der tidligere havde været en stor og vigtig indtægtskilde. Claus Gilbert Clausen peger på, at rubrikannoncerne alene omsatte for næsten 1,7 milliarder kroner i 1998. I 2023 var omsætningen ifølge ham nede på 52 millioner kroner.
“Det er absurd mange annoncekroner, der er gået væk fra den danske dagbladspresse og print generelt i den periode,” siger han.
Gratisaviskrigen, som præger forsiden på Markedsføring fra 2007, var efter hans opfattelse et af de sidste store opgør mellem dagbladene om læsernes og annoncørernes gunst.
“Der sloges man mod hinanden, men man tabte til nogle, der var meget stærkere: tv og digitale medier.”
Men det er for enkelt at beskrive udviklingen som en kamp, printmedierne har tabt, mener Niels Marslev, chef for kommerciel udvikling og analyse hos Danske Medier.
Han peger i stedet på et strukturelt skifte i annoncemarkedet, hvor nye digitale muligheder for data, målretning og teknologi har ændret annoncørernes prioriteringer.
“Først flyttede en række annoncekategorier fra aviserne til digitale tjenester. Senere blev digitaliseringen af medie- og annoncemarkedet bredere, og i takt med sociale platforme, søgemaskiner og mere datadrevet annoncering ændrede annoncørernes muligheder sig fundamentalt.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Kreativiteten vandrede videre
Thomas Hervø husker tydeligt, hvordan forandringen kunne mærkes i annoncesalget.
I dag er han direktør for Brands hos Børsen og har tidligere haft ledende stillinger inden for annoncesalg hos blandt andre Politiken og Egmont. Han oplevede, hvordan print mistede sin faste plads i annoncørernes medieplaner.
”Vi plejede at joke med, at når faxmaskinen kørte, vidste vi, at der var penge på vej.”
Men omkring 2011 begyndte sælgerne at arbejde hårdere for annoncekronerne.
Hvor blev annoncekronerne af?
Selv om printannonceringen er styrtdykket, er det samlede danske annoncemarked fortsat stort.
I 2025 blev der ifølge IRM omsat annoncer for 17,4 milliarder kroner i Danmark. Heraf gik 1,3 milliarder til trykte medier – svarende til 7,5 procent.
En stor del af annonceomsætningen havner i dag hos udenlandske techplatforme.
Ifølge Niels Marslev, chef for kommerciel udvikling og analyse hos Danske Medier, modtager udenlandske techplatforme over halvdelen af den samlede danske annonceomsætning og omkring tre fjerdedele af den digitale annonceomsætning.
Det betyder, at en større del af de annoncekroner, der tidligere var med til at finansiere dansk journalistik, nu ender andre steder i værdikæden.
Kilder: IRM og Danske Medier.
”Vi kunne mærke, at vi skulle slås mere for at få print på planen. Det betyder ikke, at det ikke kunne lade sig gøre. Nogle mistede også fodfæstet hurtigere end andre. Gratisaviser og magasiner og blade til unge og børn blev især udfordret. Aviserne holdt stand lidt længere – særligt de større dagblade.”
Thomas Hervø mener, at mediehusene også bærer en del af ansvaret for, at print er blevet fravalgt – selvom man hos Børsen stadig oplever, at 50 procent af annonceomsætningen kommer fra print.
”Vi som medier har nok heller ikke været gode nok til at gøre det nemt for annoncørerne at købe ind hos os eller til at dokumentere tilfredsstillende, hvor godt print stadig er,” siger han.
På reklamebureauernes kreative afdelinger ændrede prioriteringerne sig. Hvor printannoncen tidligere ofte var udgangspunktet for en kampagne, blev print i stigende grad et format, som skulle tilpasses en kampagne, der var udviklet til andre medier.
”Allerede dengang så man en mindre grad af kreativitet i annoncerne. Den var vandret derhen, hvor der nu var brug for den: På nettet eller i et koncept, der skulle udvikles på alle mulige nye måder og platforme,” siger Dorte Zangenberg.
”Hvad koster det uden print?”
I Dansk Markedsførings domicil på Bredgade i indre København har jeg sat min kollega Jeanette Jønsson, som altid er farverigt klædt, stævne over en frokost i køkkenet i stueetagen.
Siden 2018 har hun som head of strategic partnerships blandt andet stået for Markedsførings kommercielle samarbejder samt salg af digitale og fysiske annoncer. Da hun begyndte, havde Markedsføring mellem 14 og 20 faste annoncører og udkom 11 gange om året.
”Under corona steg omkostningerne til magasinet på grund af tryk og distribution. Priserne er ikke faldet igen. Samtidig forsvandt annoncørerne stille og roligt – en eller to om året. Og der kom ikke rigtig nye til,” siger hun.
”I starten kæmpede jeg. Jeg er født ind i print, plejer jeg at sige. Jeg elsker print, og jeg kæmpede som en gal for at få annoncørerne med.”
Efterhånden solgte hun primært print som en del af pakkeløsninger, hvor det var de digitale muligheder, der trak.
”Jeg blev ofte spurgt: Hvad koster det uden print? Nogle gange fik de nærmest print med oveni gratis. Men mange af kampagnerne indeholdt slet ikke print. Så kunden skulle bruge en grafiker og finde på en idé bare for at lave den ene annonce til os.”
Markedsføring er langt fra det eneste fagblad, der har haft nedgang. Reklameforbrugerundersøgelsen, lavet af Danske Medier og IRM gennem årene, viser, at reklameomsætningen i danske fagblade faldt fra 999 mio. kr. i 2008 til 351 mio. kr. i 2025.
I denne sidste udgave af det trykte Markedsføring er der solgt betydeligt flere annoncer end normalt, fortæller Jeanette Jønsson.
Der er i magasinet betalte annoncer fra NoA/&Co., Adtomic, Kunde & Co., Robert/ Boisen+Like-minded, Signifly, Bates og Advanced. Hvis du har adgang til det fysiske magasin, kan du finde dem på side 4-5, s. 9, s. 15, s. 17, s. 33, s. 39, s. 51 – og på bagsiden.
Udgiver forventer stigning i printannoncesalg
På Nannasgade på Nørrebro i København ligger Schiller Office Hotel, som huser Piccolo Media Group, hvor printannoncer stadig har kolossal kommerciel betydning.
Piccolo står på vegne af DSB og Coop for udgivelserne af to af landets mest læste magasiner, Ud & Se og Samvirke, der tilsammen udkommer i 380.000 eksemplarer 11 gange om året.
Piccolos administrerende direktør, Jesper Sehested Lund, har i et mødelokale lagt en række af de seneste udgivelser på bordet foran sig. P3-værten Adnan Al-Adhami fylder forsiden af Ud & Se. På Samvirkes forside er der et tema om Fejø Frugt.
" Print fejler ingenting som medium. Det eneste, der er galt med print, er print, der ikke har læsereJesper Sehested Lund, adm. dir, Piccolo Media Group
Jesper Sehested Lund har et helt andet syn på printmarkedet end de mørke fremtidsudsigter, der ofte præger fortællingen.
”Print fejler ingenting som medium. Det eneste, der er galt med print, er print, der ikke har læsere,” siger han med tryk på hvert ord.
Og læsere har Piccolo. Ud & Se har ifølge de seneste tal 487.000 læsere i det rullende helår 2025/2026. Det er 14 procent flere end i den foregående periode. Samvirke har 774.000 læsere, og tilsammen når de to magasiner 1.261.000 bruttolæsere.
Jesper Sehested Lund vil ikke oplyse den præcise annonceomsætning.
”Men vi ser frem imod en stigning på omkring 10 procent i 2026 efter en fremgang på cirka fem procent året før,” siger han.
Ifølge direktøren skal en del af forklaringen på det stigende annoncesalg findes i forretningsmodellen. Piccolo står for produktion, tryk, indhold og annoncesalg, mens DSB og Coop står for den afsluttende distribution.
”Vi får ingen penge fra DSB eller Coop. Vi skal tjene til udgivelserne kun ved annoncerne. Al risiko ligger hos os, og vores eneste indtægt er annoncesalget,” siger Jesper Sehested Lund.
Magasinerne arbejder med en annonceandel på op til 40 procent. Men når annoncesalget vokser, kan Piccolo udvide magasinerne frem for at lade annoncerne optage en større del.
Jesper Sehested Lund bladrer i Ud & Se og knytter korte kommentarer til annoncerne, indtil han stopper ved en dobbeltsideannonce for Holstebro Kommune, som han mener fungerer godt på mediets præmisser. I annoncen, der skal tiltrække tilflyttere til Holstebro, ser man landskabet gennem et IC3- eller IC4-togs karakteristiske vindue.
Piccolo vil gerne have flere reklamebureauer til at prøve kræfter med printformatets kreative muligheder.
Derfor indstiftede mediehuset i 2025 Piccolo-prisen. Her konkurrerer bureauerne om at skabe originale printannoncer for brands til Ud & Se og Samvirke. Vinderen får annonceplads i magasinerne, mens det kreative team får et rejsegavekort.
Hvorfor har print så høj ROI?
Printmediernes annonceomsætning er faldet markant. Alligevel viser Dentsus effektundersøgelse fra 2025, at print kan levere et højt afkast på annoncørernes investeringer.
Ifølge Nils Englund, executive media effectiveness officer hos Dentsu, hænger det blandt andet sammen med, hvordan print anvendes i dag.
“En del af forklaringen er, at print i dag anvendes langt mere selektivt og målrettet end tidligere. Hvor print historisk fungerede som et massemedie, bliver det i dag ofte brugt i mere fokuserede og kontekststærke sammenhænge.”
Samtidig spiller annoncørernes relativt små investeringer i print en rolle.
“Når et medie bruger et mindre budget, kan det ofte levere en høj marginal ROI. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at løsningen er at flytte store budgetter til print. Det handler snarere om at finde den rette balance mellem medierne.”
En høj ROI betyder altså ikke nødvendigvis, at et medie kan skabe tilsvarende vækst, hvis investeringerne øges markant.
Kilde: Dentsus Econometric Meta Study 2025 og skriftligt svar fra Nils Englund.
Han håber, at konkurrencen kan få flere til at genopdage disciplinen.
”En blank side og nogle virkemidler. Hvordan skaber jeg mest effekt og opmærksomhed ud fra det? Det er det gamle håndværk, der er i højsædet.”
Håndværket lever videre
Udover Markedsførings lukning af print er også 3F’s fagblad, Børn&Unge af BUPL og Akademikerbladet m.fl. gået samme vej i 2026.
Claus Gilbert Clausen mener, at noget af det, som printannoncerne tidligere kunne i de fysiske udgivelser, i dag er flyttet ud i byrummet.
”Jeg vil påstå, at outdoor i dag har overtaget meget af printannoncernes domæne,” siger han.
Den vurdering deler Louis Pilmark, kreativ direktør hos Pong, hvor print ikke fylder meget i hverdagen. Han oplever, at outdoor har fået større prestige blandt kreative.
”Jeg elsker print, men jeg elsker outdoor endnu mere.”
Han peger på, at outdoor kan noget særligt i et mediebillede, hvor vi ikke længere ser de samme tv-programmer eller læser de samme aviser.
”Du rammer bredt med outdoor, på godt og ondt. Men det bliver også en fælles reference: Den på Rådhuspladsen, det store stilladsbanner eller alle de mindre abribus’er, som hænger rundt omkring. Dem har vi alle set.”
Men selv om mediet er et andet, genkender han den klassiske printannonces kreative disciplin.
”Det fede ved både print og outdoor er, at man er tvunget til at koge idéen ned til én frame. I film har du dialog, effekter og alt muligt, og du kan hurtigt gøre det komplekst.”
Hos Pong har Louis Pilmark blandt andet været creative lead på ‘Alle i toget’, en prisvindende printannonce for Fernet-Branca trykt i Ud & Se. Teksten i annoncen er forvrænget, så læseren må holde magasinet fladt under næsen for at afkode budskabet.
”Alle i toget kigger på dig nu,” står der.
”Den viser egentlig, hvor lidt der har ændret sig. De bedste idéer er stadig dem, der kan få folk til at gøre noget,” siger Louis Pilmark.
En renæssance på nye vilkår
Interessen for print lever dog ikke kun videre hos dem, der husker formatets storhedstid.
27-årige Sif Merhvig Bahnson blev færdig på Kreativ Kommunikation på DMJX denne sommer. Sammen med Ingeborg Zakarias var hun nomineret til tre Young Creative Circle Awards til årets Creative Circle Awards blandt andet for printarbejde for Folkekirkens Nødhjælp.
Og Sif Merhvig Bahnson ville gerne have flere printopgaver.
”Som tekstforfatter er printmediet jo bare fedt, fordi hvert ord tæller. Du har så lidt at gøre godt med, at hver detalje får betydning,” siger hun.
Men hendes begejstring for printmediet betyder ikke, at hun forventer, at den klassiske helsidesannonce får sin gamle position tilbage.
”Jeg tror, at one-off-printet mest hører til i skolen, konkurrencerne og på LinkedIn, men at print og andre analoge medier fortsat og i stigende grad er en vigtig del af en integreret kampagne.”
Hos Mench tror kreativ direktør Frederik J. Preisler, som er hjernen bag en række prisvindende annoncekampagner gennem tiden, på en ny vind for printannoncen.
”Det som printannoncen kunne, det kan den faktisk stadig. Jeg tror faktisk, den står over for en renæssance.”
Ikke, fordi han forventer, at de store annoncebudgetter vender tilbage. Men fordi formatets evne til at demonstrere kreativ kvalitet kan få ny betydning. Især i en tid, hvor kunstig intelligens gør det muligt at producere enorme mængder reklameindhold.
”Jeg tror, efterspørgslen på godt arbejde bliver større, fordi der bliver lavet så uendeligt meget dårligt. Og print har en egen permanens og tyngde. Man er nødt til at gøre sig lidt mere umage, fordi det ikke forsvinder i cyberspace. Hvem kan finde et fantastisk SoMe-opslag fra forrige år?”
Selv om printhåndværket lever videre, er der ét spørgsmål, der ufravigeligt melder sig, mens du sidder med Markedsførings sidste trykte udgave i hænderne.
Hvor skal de gode printannoncer leve, hvis der bliver stadig færre trykte medier at bringe dem i?