Se, det var i de tider, hvor pigerne begyndte at holde i hånd og se drømmende ud, og den slags ramte også Nuggi. En af klassens sunde døtre hed Eva, og hun foreslog Nuggi, at de skulle gå en tur igennem skoven, se ud over havet og ind i hinandens øjne.
– Hvad gør vi så, spurgte Nuggi, og Eva svarede, at ”så går vi tilbage og laver en dejlig kop dejlig varm chokolade.”
– Rigtig god idé, konkluderede Nuggi, ”jeg går ud og laver chokoladen nu, jeg er her jo allerede.”
Bag historien er gemt noget om proces versus mål og sikkert også noget med X- og Y-kromosomer. Den deroute vover jeg mig ikke ud på. Men proces og mål er altid interessant at diskutere, også når temaet i disse år blandt andet hedder sociale medier. Vi snakker som aldrig før, gør vi, og ind i mellem opdager vi et reelt indhold i konversationen.
Ikke en legeplads
Det gør vi i stigende grad på sociale medier. Den tid er forbi, hvor Blair Witch-projektet kunne generere 250 millioner dollar ved at videresende den fiktive krimi-historie om tre unge, der forsvandt i Seneca Creek State Park i Maryland, og hvor Blair Witch-legenden blev skabt – af kommercielle grunde.
Smukt PR-arbejde i 1999, men den er for længst overhalet af virkeligheden.
Der er meget, meget langt fra opmærksomhed til kundekontakt og i sidste instans salg. I dag er sociale medier ikke en legeplads for glade amatører, der blot jubler, når opmærksomhedens fakkel tændes. Målet har ændret sig, og vi er blevet langt mere opmærksomme på processen.
Det har VisitDenmark og Grey København opdaget på smerteligste vis, da ledelse og bureau ikke tænkte langt nok. Man skal lade være med at træde ind i de sociale medier, hvis man ikke har noget reelt at fortælle. Og hvis man dybest set tror, at sociale medier blot er en anden platform, hvor virksomheder har chancen for at fortsætte push-kommunikationen, skal man glemme alt om det.
Det er blodig alvor på nettet, hvor alene Facebook runder 300 millioner sludrechatoller. Det er ikke så ringe af et site, der reelt blev åbent for alle brugere i september 2006 efter en spæd start i februar 2004. Men succesen afslører også en lang række advarselslamper:

  • Nu kan ingen virksomheder ”blot” oprette en profil på den type medier eller firma-blogs og regne med besøgende.
  • Kommunikationen skal være kontinuerlig, troværdig og have relevans.
  • Hvis man ikke har ressourcer til at løfte dialogen med forbrugerne, skal man holde sig væk.
  • Sociale medier er i dag en beta-tilstand, snarere end en gold marketing-platform. Accepterer man ikke dét, skal man holde sig væk.

Omtanke er guld værd
I dette nummer af Markedsføring beskæftiger vi os med sociale medier, og hvor en række fornuftige mennesker ytrer sig. Grundreglerne er der ingen uenighed om. Vi lever i et støjhelvede, og hvis man vil høres, skal man tænke sig rigtig, rigtig godt om.
Det betyder også, at vi i dette tema er lidt tynde på visioner. Hvad er perspektivet med sociale medier? Det er svært at vide. Hver gang en klog lancerer sin visdom, nægter virkeligheden at makke ret. Tænk bare på Bill Gates, der i 1997 spåede en global avisdød inden for fem år. Og i 2007 erklærede tv for et dødt medium inden for fem år. Begge dele på grund af nettets magt, hvoraf de sociale medier udgør det ene ben.
Sådan går det næppe. Medierne er sejlivede, og udøverne finder nye veje. Derfor vil jeg godt opfordre læserne til at give sig til kende, både i vort printmedie og på nettet. Vi har brug for at blive klogere, og det gør vi kun ved at lytte uden fordomme til hinanden.
Min gode ven Nuggi var lidt for optaget af den varm chokolade, altså målet. Heldigvis havde han Eva, der i dag har født familien fem børn. Hun vidste, at processen er vigtigere end målet. Lad os lytte til hende. De sociale medier er kommet for at blive, og de vil stensikkert ændre virkeligheden.