Jeg har det med tilbudsaviser som med peruvianske gademusikanter. Begge dele er larmende forurening af omgivelserne, som jeg ikke bryder mig om.
Nu er den ene af mine aversioner så blevet pålagt en afgift. Regeringen kan åbenbart bedre lide peruviansk gademusik end tilbudsaviser, og det er netop problemet med den nye reklameskat.
Det er helt hen i vejret at pålægge afgifter bare, fordi der og er noget, man ikke bryder sig om. Oven i købet på en måde, der allerede nu har fået EU’s opmærksomhed som værende konkurrenceforvridende.
Det er vist åbenlyst for enhver, at reklameskatten er en lidt for smart måde at fylde nogle hundrede millioner i statskassen, som går entydigt efter et bestemt medie. Det er politisk makværk, som ikke er i orden på nogen måde.
Hvorfor skulle ugeaviser fyldt med reklamer og luderjournalistik være bedre end en Føtex-avis? Det giver ingen mening og ligner en “ommer”.
Når det er sagt, håber jeg, at detailhandlen og deres reklamebureauer bruger debatten konstruktivt og fremadrettet frem for at grave sig ned i forsvaret af deres tilbudsaviser.